NannaPretzmann.dk
Mini guide: en weekend i Aalborg plus fun facts

Skilsmisse #15 – kærestetid og om at være bange

tempimageforsave

Nu er det ikke fordi jeg på nogen måder er ekspert i forhold. Det ved i af alle da. Men med en skilsmisse i bagagen, braste drømme og mislykket kommunikation lærer man alligevel en ting eller ti. Vi har i hvert fald lært hvordan det ikke skal være og at vi bliver nød til at ændre nogle ting, lærer at prioritere ‘os’ og at kommunikation virkelig er et nøgleord for at lykkes i projekt “find samnen igen”.

Tidligere har vi været elendige til at kommunikere og selvom det nogle gange kan føles som om vi taler ting til døde, så kan jeg virkelig mærke at det har en effekt. Det med at tale og tale. Ting bygger sig ikke op på samme måde. Der er ingen ventil, som kan springe hvad øjeblik det skal være. Issues som ulmer under overfladen og venter på at få luft. Ingen skænderier om bagateller. Dem havde vi ellers rigeligt af før. Nu bor vi selvfølgelig heller ikke sammen, så sure underhylere er ikke et reelt problem endnu 😛

Egentlig er det jo så åbenlyst som det kan være, at kommunikation er nødvendigt. Men det gjorde vi os ikke meget i før og allermest i meget høje toner. Altså mere råben end talen. Det kommer man selvsagt ikke langt med. Det er en proces og vi er langt fra i mål endnu. Det kommer man nok aldrig. Men vi bliver bedre og bedre.

Noget andet vi allerede er blevet enormt gode til er at prioritere ‘os’ tid. Det behøver overhovedet ikke at være noget særligt. En hverdagsaften, når ungerne trygt sover tænder vi måske stearinlys, spiser lækker take-away, snakker eller ser en god film. Hånd i hånd, arm i arm eller under dynen. Noget, især jeg, simpelthen var slem til at glemme tidligere. Ja faktisk havde jeg helt undertrykt det behov. At ‘os’ også skal plejes er velsagtens også logisk, men det er bare noget, som hurtigt misligeholdes eller glemmes i en travl hverdag, med små børn. Intimitet og nærhed skal gødes og vandes, for ikke at visne. Igår fik Dan (uplanlagt) tidligt fri og vi greb chancen. Jeg lod arbejde være arbejde, vasketøj være vasketøj og så smuttede vi på Ulla T. Spiste, flettede fingre og kyssede lidt på hinanden inden vi hentede unger tidligt. Det var skønt. Og som i ved, har vi til juli planlagt en kæreste ferie til Paris. Kun ham og jeg. Bare rolig ungerne får selvfølgelig også ferie med os. En lang en af slagsen 😉 Men noget af tiden har vi altså valgt at prioritere på os.

Noget helt andet jeg synes der kan være svært, er at give helt slip og tro på kærligheden. Jeg er så kvalme-frembringende-og-mave-krampe-agtig bange for, at det her går i stykker og min familie smuldre. Jeg elsker ham fandme så højt, at jeg ikke kan miste en gang mere. Frygten sidder pludselig i mig på en måde jeg ikke mindes nogensinde har været tilfældet før. Jeg bliver bange, bange for at blive forladt, bange for at blive erstattet af en anden, jaloux og usikker. Og så bliver jeg rasende. Rasende over hans svigt og latterlige valg. Ting, som jeg har så uendeligt svært ved at tilgive.

Det er sider af mig selv, som jeg egentlig ikke synes er specielt flatterende. Men jeg tror ligesom med alt andet at det er vigtigt at italesætte. Vigtigt ikke at lade de negative tanker vinde og styre slagets gang. Selvom det er enormt svært og jeg nogengange tror jeg, at jeg er på nippen til at blive småsindsyg.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mini guide: en weekend i Aalborg plus fun facts