Skinkeboller med ost & spinat

skinkeboller-med-ost-og-spinat

Så er det snart ved at være sæson for ud af huset turer igen. Derfor er jeg også ved at fylde fryseren med godter, som er lette at hive op, mættende og gerne hurtige at smække sammen. I dag stod den på skinkeboller med ost & spinat. Og de blev altså ganske gode. De kan spises præcis som er de eller bruges som almindelig boller, som blot mætter lidt ekstra.

Vil du gøre bollerne en smule grovere udskiftes melet let med andre sorter, ligesom kerner også kan tilsættes.

Er du ude efter en lidt lysere, men rustik bolle, så prøv DENNE opskrift. Den er skøn.

Opskrift på skinkeboller med ost & spinat

18 styk

25 gram gær

6 dl lunken vand

2 tsk rørsukker

1 tsk salt

125 gram spinat

200 gram skinkestrimler

100 gram revet mozzarella

2 spsk olie

6 dl grahamsmel

Cirka 10 dl hvedemel

 

 

Opløs gæren i en smule af det lunkne vand. Kom resten af vandet i en minihakker med spinat og kør til du har en jævn blanding. Alternativt brug blender eller hak spinatten meget fint.

Kom sukker, salt og spinat i. Kom olie, skinke, ost og grahamsmelet i. Kom hvedemelet i lidt efter lidt. Dejen skal være gerne være en smule klistret og man skal passe på med ikke at tilføje for meget mel. På grund af spinat  kan man nemlig blive ved med at tilføre mel, men det skal man ikke. Bollerne bliver tørre. I stedet kommes lidt mel ud over køkkenbordet og lidt over dejen inden du ælter.

Lad dejen hæve en time eller to. Brug igen mel, når bollerne skal rulles. Men pas på med ikke at bruge for meget. Jeg tog dog bare bollerne med en ske, som jeg fugtede lidt. Det er så let.

Lad efterhæve på bagepladen i cirka en halv time. Pensl med vand.

 

>> Følg også med på Instagram <<

p4260997

Bages ved 200 gram varmluft i cirka 10-12 minutter.

skinkeboller

 

Find også opskrift på // Rustikke stykker // Squashboller // Gulerodsboller // Rødbedeboller // Spinatboller // Pizzasnegle // Pølsehorn // Pizzamuffins // Pølsemuffins med ost //

Follow:
Share:

12 Comments

  1. Pernille
    14. maj 2017 / 3:09 pm

    De lyder lækre. Kan man bruge frosset spinat eller skal det være frisk

  2. Marie
    16. maj 2017 / 1:19 pm

    Kan man mon lave dem koldhævede? Eller på anden vis slippe for at ælte?😉

    • 17. maj 2017 / 9:04 am

      Alt kan koldhæves i min verden 😛
      Måske blot lave dejen som en tyk grød istedet (altså mindre mel), røre godt rundt og lade hæve 🙂

  3. Susanne Andersen
    17. maj 2017 / 6:48 pm

    Nok et dumt spørgsmål men skal bollerne på køl?

    • 18. maj 2017 / 10:18 am

      Når de er bagt? Fyldet gør selvfølgelig at det er bedre at de er på køl😄

  4. Louise
    26. november 2018 / 4:00 pm

    Kan bruge frossen spinat eller bliver det mon for vandet? 😅

    • 27. november 2018 / 3:45 pm

      Hejsa Louise 🙂 Det kan du sagtens. Bare kram vandet godt af 🙂

  5. Gitte
    17. marts 2021 / 8:05 am

    Hej kan ma undlade osten eller bliver de kedelige uden?

  6. Rikke
    12. februar 2023 / 7:54 am

    Jeg har glemt at sætte dem på køl over natten. Kan de overhovedet spises nu så?

    • 19. februar 2023 / 11:03 pm

      Det tænker jeg helt sikker bedst du selv kan vurdere 🙂

Leave a Reply


Looking for Something?