NannaPretzmann.dk
Stress

Ny dag, nyt overskud

img_6108

Nu fik jeg jo afsluttet dagen igår med en ordentlig omgang fra brokskuffen. Eller lad mig sige den frustrede og stressede skuffe. I dag må det så være passende, at starte på en frisk.

Det hjalp at hælde vand ud af ørene. Faktisk synes jeg altid det hjælper, når jeg først sætter mig til tasterne. I første omgang giver mit stressede sind en skriveblokade uden lige. Men når først jeg får tage hul på bylden, så vælter det pludseligt ud. Haha det lød egentlig lidt klamt, men i fangede nok pointen.

Igår knappede jeg, som skrevet, en flaske rosé op og skænkede mig et fornuftig glas. Pludselig gik det op for mig, at mine ben umiddelbart virkede brunlige. Jeg er ret bleghudet af natur, så den slags bemærker jeg altså. Jeg studsede dog allermest over de brunlige pletter jeg også havde fået på fødderne. Indtil det slog mig, at jeg havde brugt en prøve creme, som jeg har fået i en goodiebag, på et tidspunkt. Da jeg kom ud af badet, temmeligt stresset og brilleløs greb jeg blot tuben i troen om det var almindelig lotion. Det var det så ved nærmere eftersyn ikke. Det var selvbruner. Haha forestil jer hvor godt det ser ud. Nå, men kom ikke her og sig jeg har blege ben. Nu er jeg nemlig indehaver af nogle spættede af slagsen. Det blev jo bare tværet på. Haha. Men i det mindste sluttede aftenen med et godt grin. Dan, mente bestemt det var typisk mig, klumpe dumpe kalder han mig. Jeg forstår slet ikke hvad han hentyder til. Sagde hende med giraf plettede ben, som ikke tør kigge sig i spejlet af frygt for det også er landet i ansigtet.

I dag tror jeg simpelthen, at jeg vil forsøge mig med, at komme lidt ned i gear. Det hjælper ikke på noget som helst, at jeg løber rundt, som en hovedløs høne og skratter op om, at jeg aldrig når nogen ting. Jeg vil forsøge at skabe mig et overblik og så skal jeg have pakket min kuffert. I morgen hopper jeg nemlig på flyet mod Kjøbenhavnstrup. Den står på møder og måske kan jeg snige lidt aften arbejde ind, når jeg rammer mit hotel imorgen aften. I hvert fald er det planen. Men måske vælter jeg bare udmattet om og sover som en sten. Det må tiden så vise.

I hvert fald er det en ny dag og jeg har nyt gå-på-mod.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stress