NannaPretzmann.dk
Apropos den familieudflugt med pigernes far

Pause

Min tilstedeværelse på bloggen og alle andre sociale medier har været meget begrænset de seneste uger. Ungerne har haft ferie, vi har sat hus i stand og jeg har egentligt hverken haft lyst eller overskud til at følge med i verden udenfor. Nogle gange er det bare rart at tage en kold tyrker og lægge telefonen fra sig. At glemme at IG og Facebook eksistere. Det er det i hvert fald for mig, som normaltvis dagligt bruger mange timer online. Men mon ikke det er sundt for de fleste at lægge telefonen og være til stede i nuet?

Jeg er slem til at komme til at sidde med telefonen alt for ofte. Tjekke mails, mit insta feed osv. Alt sammen ting, som altså sagtens kan vente og vist mest af alt skyldes dårlige vaner. Faktisk elsker jeg de dage, hvor jeg ubevist lægger telefonen fra mig og først timevis senere tilfældigt falder over den og slet ikke har skænket den en tanke i mellemtiden. Så føler jeg, at jeg har været i nuet og ikke har lader mig distrahere. Jeg ved også jeg har været mere til stede overfor børnene og lyttet mere til hvad x’en siger. Jeg er nemlig godt til at miste forbindelse, når jeg bimser på mobilos. Jeg sidder nærmest i min egen bobel. Lidt pinligt, synes jeg egentligt. Men ikke destomindre sandt.

Men, som sagt, jeg øver mig meget i at finde en god balance. Mest af alt handler det jo også om at finde en balance i hvornår jeg arbejder og hvornår jeg holder fri.. og så lige huske at overholde den også 😛

Lige et lille pip fra mig, her på denne mandag, hvor de store har haft første dag i børnehave. Bette skiden og mig har været oppe og sige farvel i vuggestuen. Fra imorgen er hun officielt et børnehavebarn. Altså har vi 3 styks børn i børnehaven fra imorgen. Gad vide hvor ofte det sker? Men sådan er det jo, når man popper dem på samlebånd 😛 I øvrigt har hun fået lov, at starte før tid, for hun fylder nu først 3 til november. Men vi er sikre på det bliver godt og hun kender jo allerede stedet og pædagogerne. Derfor bliver der nok stille et par dage endnu. Vi skal jo lige ha’ kørt den lille frøken ind. Men så regner jeg også med at vende stærkt tilbage.. inden vi om 3 uger smutter til Rhodos. Jeg er så glad for vi bestilte den ferie. Sommeren er jo nærmest regnet væk!

Hov.. jeg har forresten også været ved at rydde ud i gemmeren og har smidt noget fra klædeskabet på Trendsales, hvis i vil kigge forbi 🙂

img_7131

Reklame links ^^ Mads Nørgaard trøje ^^ Minimum nederdel ^^ Puma sko ^^ Eastpak kuffert ^^

 

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apropos den familieudflugt med pigernes far