NannaPretzmann.dk
Spinat møllehjul med oste-pesto fyld

Stress

tempimageforsave

Jeg har netop skænket mig et velvoksent glas rosé. Tankerne drøner derud af. Faktisk i så høj fart, at jeg kan mærke min puls føgler trop i alt for højt tempo. Min krop kan ikke finde ro og jeg har svært ved at samle tankerne og få enderne til at mødes. I hvert fald i mit sind. Jeg føler mig presset og bagefter på nærmest alle punkter. Jeg vil nå det hele, men timerne i døgnet forsvinder imellem fingrene på mig. Jeg er sindsygt præmenstruel og det gavner absolut intet pt. Det overraskede mig egentlig, at det ikke har slået mig noget før, at tante rød lurede om hjørnet. Jeg er tilpas aggressiv (ja jeg har et iltert temperament) og træt til det passer perfekt. Eller passer ind gør det nu ikke. Det gør mig vist bare en tand mere følsom omkring mit fyldte hoved.

Egentlig føler jeg mig fjollet fordi jeg bliver så stresset. Jeg har jo verdens sødeste arbejdsgiver, som lader mig holde fri, når der er behov. Desværre er hun så omvendt virkelig strid til at banke sig selv oveni hovedet, når hun sakker bagud og ikke formår at nå det hele på den halve tid. Hun er selvfølgelig mig.

Tirsdag aften tager jeg x’en under armen og stikker snuden mod Paris. Jeg glæder mig som et barn til juleaften. Jeg tror det bliver helt fantastisk. Og jeg ser virkelig frem til tiden med at holde i hånd og muligheden for at fordybe sig i samtaler. Men turen stresser mig også nu. For efter den følger 2 ugers ferie til ungerne og mig. Alene. Tro mig, det glæder jeg mig ligeså meget til. Elsker at vi kan komme ned i tempo sammen og bare hygge os. Men jeg er frygtelig bagefter. Tiltrods for jeg har bagt brød og kager, så de sprøjtede ud ad køkkenet, så har jeg slet ikke formået at få forberedt alle de indlæg jeg havde i tankerne. Dem, som skulle gøre, at jeg kunne slappe af og nyde nuet en smule mere, fordi jeg ikke har “noget jeg skal”. Det lyder vist lidt, som et luksus problem, men når ens hobby bliver ens arbejde, så er det jo sådan det hænger sammen. Det skal passes og jeg har allerede sløset for meget på det sidste. Jeg har haft så mange gøremål, at bloggen er røget sidst i køen sammen med enormt dårlig samvittighed. Det duer altså ikke og jeg bliver nød til at blive langt mere struktureret. For et meget struktureret menneske, som mig, er det underligt at erfare, at jeg ikke ejer struktur, når jeg arbejder alene. Jeg er en sløse røv uden lige! Og jeg fungere altså slet ikke uden struktur.

Jeg skulle jo egentlig også starte uddannelse og har arbejdet på min pædagogiske eksamens opgave, blot for en måned senere at få at vide, at jeg alligevel først kan starte til september. Eller at jeg i hvert fald først kan få svar på om jeg må starte tidligere i august. Set back. Men altså det er jo også okay. Men den måneds stress over eksamensopgaven kunne jeg altså godt have været foruden 😛

Bette røven er hjemme det meste af tiden. Fra august har hun fået lov at starte tidligt i de stores børnehave. Det glæder jeg mig vanvittigt meget til. Et bliver det betydeligt lettere at få logistikken til at gå op og afleveringstiden bliver betydeligt forkortet. To, så tror jeg det bliver så godt til hende. Hun elsker personalet og leger allerede med børnene deroppe. Hun har jo været vant til at være med deroppe siden hun var helt spæd. Jeg har en god mavefornemmelse.

At jeg har hende hjemme det meste af tiden gør selvfølgelig også, at jeg slet ikke når så meget, som jeg burde. Vi hygger os, men arbejde bliver nærmest altid først, når ungerne er sendt til drømmeland. Og der yder jeg altså ikke optimalt.

Iøvrigt, så skvattede hun jo på hovedet af sin løbecykel. Lige ned på fortænderne. Sikke et styrt. Den ene fortand blev slået tilbage og vi måtte forbi vagttandlægen imorges. Tiden må vise om de blivende tænder har taget skade. Sådan et uheld sker jo, men det betød også at jeg “mistede” en halv dag. Jeg får helt dårlig samvittighed over at jeg stresser over sådanne ting. Dem skal der jo være plads til, selvom jeg selvfølgelig helst havde været foruden at hun kom til skade. Men det gør jeg, altså stresser. Må man sige, at det ikke kom belejligt? Selvom det betyder, at jeg vist lyder en smule ufølsom.

Dagen sluttede iøvrigt med, at jeg fandt ud af min farfar er på hospitalet. Da besluttede jeg mig, for at føromtalte rosé var på sin plads. Sammen med The Goodwife på Netflix. Alicia er så drøn cool. Jeg kan ikke lige rumme mere i mit hoved pt, så jeg lever mig nok bare ind i hendes verden 😉

Puha sikke en omgang tanke vrøvl og pyller. Men jeg kan faktisk allerede mærke, at det hjalp gevaldigt at lukke lidt gas af ballonen. Nogle gange bliver hovedet vist bare fyldt til randen og så skal der tømmes ud, for at få styr på tankerne!

Tak, fordi du gad “lytte” så længe 😛

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinat møllehjul med oste-pesto fyld