NannaPretzmann.dk
Noget om at blive ældre, være ok med det og en ønskeliste

Skilsmisse #17 Når der er larmende stille

img_2207

Jeg har jo altid nydt min alene tid og har med tiden fundet ud af at jeg faktisk har været dybt afhængig af den, for at fungere. For at få nulstillet sindet og ladet batterier op. Uden den blev og bliver jeg stresset og svært at have med at gøre.

Men, for sådan et er der. På det seneste har jeg haft enormt svært ved bare at være mig. At have alene tid. At slappe af, stene Netflix og spise chips. Jeg føler en rastløshed i kroppen og egentlig føles det lidt som om jeg er på flugt. At jeg bliver nød til at holde mig i gang, for ikke at blive indhentet af noget ubehageligt. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvad det præcist er. Faktisk har jeg lidt svært ved overhovedet at forklare hvad der foregår inde i mig. Jeg forstår det helt ærligt ikke helt selv. Endnu.

I dag er mini menneskerne sammen med deres far og jeg har indtil videre ryddet op i kælderen, vasket alt vasketøj, skudt kampagnebilleder til bloggen her og rengjort tasker og sko. Jeg har lige sat mig, fordi det pludselig gik op for mig, at jeg pisser min alene tid væk. Fortsætter jeg sådan her hele dagen, går pointen med en dag for sig selv til afslapning lidt tabt. Men jeg føler uro. Helt ind i maven. Rastløshed, når det er værst. Lidt ligesom om kroppen og sindet er på overarbejde og ikke kan finde pause knappen.

Men hvad er det egentlig jeg render fra? Hvis jeg da overhovedet render fra noget? Jeg er inde i en periode, hvor jeg arbejde meget med mig selv. At forsøge at give slip på en masse nag, ked-af-det-hed og vrede. Jeg arbejder på, at blive bedre til at føle hvad jeg føler, og til at fortælle om de følelser på en konstruktiv måde. Jeg arbejder på at sortere fra. At lytte til hvad min mave fortæller mig. At sige fra, når jeg føler mig dårligt eller uretfærdigt behandlet. Jeg arbejder på, at få det bedre i min skal. Ja faktisk, arbejder jeg nok også på at finde ud af hvad skallen indeholder og hvem hende pigen, jeg har gemt væk så længe er. Nogle dage går det bedre end andre.

Jeg er ikke sikker, men jeg tror måske min uro omkring at være alene skyldes at jeg er bange for det. At jeg er bange, for at blive forladt. At sidde hver aften og føle mig enormt ensom og alene igen. Ligesom, da vi blev skilt. Jeg ved ikke helt hvor de her tanker og følelser kommer fra. Andet end at mine følelser for ham vokser sig større hver dag og måske ubevidst skaber en frygt, for at det går galt. Jeg kan ikke helt forklare det og måske giver dette indlæg ingen mening overhovedet. Men det er det, der gemmer sig indvendigt i mig idag.

 

I kan læse min og hans historie HER & HER

 

P.s.  (Reklamelinks) til de shoppelystne er der 20% på både udsalg og nye varer hos Boozt idag. Brug koden ALL20. Jeg prøver at holde mig i skindet, men overvejer kraftigt denne trøje, som jo er på min ønskeliste.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om at blive ældre, være ok med det og en ønskeliste