NannaPretzmann.dk
En date på en helt almindelig dag

For fanden alt den energi på ingenting..

img_8731

// Vila nederdel // Billi Bi sko // Noisi May jakke // Gucci taske //

Idag kom endelig dagen, som jeg har ventet på, med sommerfugle på størrelse med elefanter i maven, på. Jeg skulle i formiddag til pædagogikeksamen. Jeg har svedt, haft hjertebanken og næsten overbevist mig selv om at jeg ikke ville overleve. Ja faktisk, har jeg også overvejet om måske jeg ikke bare skulle droppe det projekt med at blive færdig som pædagog. Eller måske hoppe på nærmeste flyver til ukendt destination og gemme mig. Alt af den grund, at jeg simpelthen er så eksamens ræd, at det slet ikke er sjovt. Det tendere nærmere til en slags panikangst, hvor min puls slår flik flak og det sortner for mine øjne. Men efter en god nats søvn, utroligt nok, for jeg plejer nærmere at ligge søvnløs flere nætter før, så startede jeg dagen med vejrtrækningøvelser og okay, måske et par smøger i garagen. Det hjalp. Det lyder tosset med vejrtrækningen, men luft helt ned i maven fungere ganske godt til at få styr på pulsen. Nikotinen, som fulgte med tog altså nok også toppen af nerverne. Måske ikke den smarteste taktik, at tilføje smøger. Men idag betyder det absolut intet, for jeg sparkede røv  til eksamen. Det lyder nok rimelig ananas i egen juice agtigt. Men jeg er stolt. Stolt af at jeg gennemførte og stolt af at jeg kunne holde angsten nogenlunde i skan. At jeg så snakkede som et maskingevær og lavede overdrevne dramatiske bevægelser til at understøtte mine fortællinger undervejs er jo egentlig ligegyldigt. Jeg følte mig ovenpå og lidt selvfed, da jeg forlod eksamenslokalet. Det var en skøn følelse, som for mig, også er lidt ukendt, da jeg altså oftest ligger i den anden boldgade og har travlt med at fortælle mig selv, at jeg ikke duer til noget. Og tilføje en hammer til at dunke mig selv i hovedet med. Men min dramatisk indsats og fortællingsevne faldt altså i god jord hos både vejleder og censor, som roste for min personlighed og evne til at formidle og kvitterede sessionen med et 10 tal. Efter mange år væk fra både skolebænk og eksamensræs er jeg edderstolt. Teorier og dets lige føltes ellers til at være milevidt fra mit sind. Men det lå bare i dvale og kom heldigvis retur idag. Så nu venter der “blot” en bachelor og tilhørende eksamen i januar før jeg kan kalde mig pædagog. Det føles så godt. Ja nærmest føler jeg mig helt høj.

   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En date på en helt almindelig dag