NannaPretzmann.dk
Risengrødsboller | Opskrift; sådan forvandles en rest risengrød til risengrødsboller

Jeg føler mig lidt fortabt.. sårede følelser & tv.. lidt i en pærevælling

P.t. føler jeg lidt, at jeg står i stampe, når det kommer til min lille firkant af cyberspace. Efter Dan og jeg igen har slået spjalterne sammen og hverdagen pludselig er lidt mere overskuelig. Travl, men ufattelig nem, sat i kontrast til nøjagtig samme tid og sted sidste år, føler jeg måske ikke altid jeg har noget at bidrage med. I en lang periode brugte jeg bloggen, som min lille ventil. For at lukke noget af alt sorgen ud. Jeg følte mig, midt i menneskemængden, så alene i den situation jeg stod i. Og det hjalp at skrive det ud. I lod mig vide, at jeg slet ikke var så alene endda og det varmene.

Men hvordan finder jeg mit ståsted igen? Når det  ikke handler om skilsmisse, mit knuste hjerte osv. For der følte jeg, at det jeg skrev gjorde en forskel. Jeg fik både mails og beskeder fra rigtig mange af jer som læste med. At det gjorde en forskel. At i følte jer knap så alene, når i læste med. Det gjorde mig ufattelig ind-benet-glad, selvom jeg jo allermest skrev for mig, så kunne jeg godt li’ følelse af vores fælleskab, de støttende beskeder hinanden imellem og at indlæggene gjorde en forskel, for dem som læste med.

Mit hjerte er stadig knust i en million stykker over ting, som aldrig kan gøres om. Men uanset hvor meget jeg græder, råber, lukker det inde eller får mavepine af det, så ændre det ingenting. Absolut og aldeles ingenting. Det gør bare ondt. Derfor prøver jeg at lægge låg på. At finde ro med fortiden. Selvom jeg spekulere på, om det nogensinde holder op med at gøre ondt. Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke om de sår nogensinde heler helt, men jeg tror og håber at mindet blegner dag for dag og dermed mindsker smerten til den en dag kun giver et lille stik og ikke en fuldfed lammer i hjertet.

Der er jeg nu. Et følsomt sted, hvor jeg nogengange føler mig lidt fanget i fortiden, fordi mit hjerte simpelthen er lidt i stykker og ikke helt kan finde ud af at hele. Jeg har aldrig haft let ved at stole på andre, så at lukke en ind igen, som har såret en så dybt, er lidt af en udfordring. Murene er høje og låsen til porten itu. Mine parader er svære at sænke helt og det gør det selvfølgelig ikke lettere at give helt slip. Mest at alt tager det blot tid. Det der med, at tiden læger alle sår, er nu nok ikke helt forkert.

Når jeg skriver sådan her om mig, er det jo udelukkende fra min næsetip. Jeg har jo også været den som sårende, den som har givet en anden sår på sjælen. Den del skriver jeg ikke meget om. Dels fordi det er Dans historie at fortælle. Ikke min. Det er hans følelser. Og jeg skriver allerhelst kun om mine egne følelser, da jeg ikke synes andet er fair. Dertil kan det selvfølgelig være svært,  at lave helikopter perspektivet på sig selv. Men jeg ved godt, at jeg ikke er fejlfri, selvom det ikke fylder klumme op og ned herinde.

Men når nu, vi er nået hertil og jeg står et sted, hvor jeg egentlig har mere lyst til at lægge låg på, end at dele. I hvilken retning skal bloggen så gå?! Jeg ved det faktisk overhovedet ikke. Jeg føler mig, med hånden på hjertet en smule fortabt. Jeg elsker at skrive og jeg elsker mit lille univers, så jeg har på ingen måder lyst til at give slip. Jeg har bare brug for forandringsbriller tror jeg. Måske kommer det pludselig helt af sig selv? Måske er det bare i en periode, at jeg føler mig lidt tom og inspirationsforladt? For det gør jeg. Jeg føler mig lidt på vildspor og tom indvendigt..

Det seneste år er jeg efterhånden blevet kontaktet enormt mange gange angående tv. Hovedsagligt skilsmisse tv. Og det har hverken jeg eller Dan synderlig interesse i. Det vil være lidt, som at sidde og pille i et betændt sår og bare vente på, at stingene sprang. For åben skærm. Nej, det tror jeg ikke er en specielt god ide. Vi har det godt, vi er stærke sammen, men mange ting er stadig alt for tætte på og følsomme.

Men du blogger jo om det, tænker i måske så?! Og det forstår jeg da egentligt godt i gør. Herinde føler jeg mig tryg. Det er mit hjørne. Jeg sætter reglerne, styre hvad jeg vil dele og jeg føler mig i kontrol. Måske mere end jeg reelt er. Men jeg hviler i mig selv her. På tv styrer vi jo slet ikke udfaldet og tv er jo allermest spændene med drama involveret. Og hvordan alting bliver klippet sammen drejer sig selvfølgelig også om spændene tv og at højne seertal. Nej, skilsmisse reality er vist ikke lige i kortene, som karriere mulighed 😉

Den anden dag deltog vi næsten i en artikel om skilsmisse, men jeg fik sgu kolde fødder i sidste øjeblik. Det er bare et følsomt emne, som stadig skal betrædes lidt forsigtigt herhjemme og selvom jeg egentlig synes artiklen var reel og jeg følte vi havde hjælpende ord, at byde ind med, så sagde min mavefornemmelse mig, at det minefelt var bedre at holde sig fra.

Nå, jeg er stadig under dynen. Vi har endnu engang et feberbarn. Men nu går den vist ikke længere. Tror jeg vil stå op, lave pandekager og tænde op i brændeovnen og krydse bare lidt fingre for regnvejr, så Dan får tidligt fri.

ce2c448f-c0e6-4501-a852-20942d8c9731

   

2 kommentarer

  • Kære Nanna,

    det er bare så dejligt at I har fundet sammen igen, men det ved du jo at jeg synes, når jeg ligesom står i det samme;-)

    Jeg blev også kontaktet to gange i sommers af tv produktion, måske det var det samme? Men ja, det er meget sårbart at lægge sig selv ud på dén måde….Vi sagde også nej.

    Jeg følger i hvert fald med uanset, og glæder mig til at høre til hvad du siger til mine pakker og indpakningen;-)

    Glædelig december til dig og dine.

    Kh
    Maria

    PS de dér Tivoli billeder er bare SÅ fine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak søde Maria <3
      Jeg nød også at følge med i jeres Budapest tur <3
      Det har helt sikkert været noget af det samme. Jeg modtager jævnligt forespørgsler om det. Gerne flere om det samme. Min tanke er at det er svært at finde nogen som ønsker at deltage. Men jeg ved ikke om det er sandt 🙂
      Glædelig jul <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risengrødsboller | Opskrift; sådan forvandles en rest risengrød til risengrødsboller