Julesnacks: P-tærter med Dumle

Forresten da også #34

  • Er der altså stadig liv i mig. Vi er blot ualmindelig meget ramt af sygdom i vores lille familie. Mest børnene. På skift. Men her til aften gik alle tre i seng uden feber. Jeg krydser fingre for, at vi vågner på samme maner i morgen tidlig.
  • er jeg vildt ærgelig over, at jeg måtte aflyse min body-sds aftale i går. Havde glædet mig afsindigt til at få løsnet op i kroppens følelses spændinger og reaktioner. Men jeg har altså en tid igen i næste uge. Igen krydser jeg fingre for feber-fri børn.
  • Arbejder jeg på min bachelor. Jeg satser på, at være færdig inden jul. Som i inden d. 22, hvor vi hopper på flyet mod Litauen, for at holde jul med min far. Det er efterhånden flere år, siden sidst, så jeg glæder mig. For tredje gang krydser jeg fingre for feberfri børn, så jeg faktisk kommer til vejledning.
  • Håber jeg virkelig at jeg snart kan stoppe med at krydse fingre og at syge børn stopper med at være hverdagskost 😛
  • Tør jeg ikke tænke på hvordan vi får stoppet julegaver og alt den julemad min fader har bedt mig medbringe i kufferterne. Det kommer garanti til at give grå hår d. 21, når jeg begynder at pakke.
  • Tøer sneen væk igen, her i Aalborg. Hulk.. jeg elsker ellers det hvide drys. Jeg håber vi får tonsvis til jul. Altså når vi er nået frem til destinationen 😉 Ellers må jeg leve på den smule vi fik kælket hos min mor i søndags. Det var så hyggeligt!
  • Er jeg faldet pladask for en skøn, skøn taske. Man kan jo altid håbe på en yderst gavmild nisse eller julemand 😂
  • Har jeg fundet en helt særlig gave til Dan. Jeg afslørede den næsten på IG, men turde ikke i frygt for, at han kigger med. Jeg ville nemlig selv hundred procent lure videre, hvis det indebar noget med min gave. Nysgerrig much? Jep, jeg kan slet ikke styre det.
  • Håber jeg virkelig, at han også synes gaven er genial.
  • Har vi aldrig købt for så lidt, altså kroner og ører, som vi har i år til børnene. Juleaften plejer at være en overflod af gaver. Skilte forældre og bedsteforældre gør sin del. Vi er heldige, at så mange vil forkæle vores unger. Men jeg må indrømme, at jeg føler større og større behov, for at fjerne fokus fra den materielle side af julen og istedet fokusere på samvær og at børnene ligeså får og vokser op med den indgangsvinkel. “Siger hende, der lige linkede til en 6.000 kroners taske”. Ja, mine tanker og ønsker samarbejder ikke altid.

 

Jeg er særdeles dårlig til at være aktiv herinde pt, men jeg er stadig i live på IG. Næsten dagligt. Følg endelig med, hvis i lyster 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julesnacks: P-tærter med Dumle