Forresten da også #34

Vi skal fejre jul i..

Vores jul er jo ikke som den plejer. For første gang nogensinde rejser vi udenlands og jeg glæder mig overraskende meget. Vi tager, som nævnt, ned til min far og hans kone i Litauen. Julen kommer vi til at fejre i deres sommerhus langt ude på landet. Ja faktisk lige midt i ingenting, med en stor og smuk sø, som nærmeste nabo. Jeg krydser selvfølgelig fingre, for et stort lag hvid drys udover landskabet. Det kunne være helt fantastisk smukt, for ikke at nævne hyggeligt. Min lillesøster er i øvrigt derovre lige nu og har berettet, at det sner. I hvert fald lige nu. Så må vi se om det bliver liggende. I Aalborg sneer der nemlig også. Eller det gjorde der – nu regner der igen og sneen forsvinder hurtigere end den kom. Og jeg må indrømme, at jeg er en sucker for sne. Det er muligvis upraktisk, men allermest er det smukt og så tæske hyggeligt.

Men tilbage til det med jul, så rejser vi den 22. Jeg er særdeles spændt på, om vi kan få alt happenguttet med. Min fader har jo selvfølgelig også bestilt en masse dansk mad og det fylder og vejer jo en smule. Men mon ikke det går alligevel. I Litauen, eller i hvert fald hos min fars kone, får de fisk juleaften. Vistnok 9 eller 11 forskellige retter. Jeg husker det ikke helt. Og gaverne åbner de først om morgenen  d. 25, ligesom man altid ser på amerikanske film. Det bliver spændene at opleve anderledes traditioner og en anden kultur. Til trods for, min far og Daiva, efterhånden har været sammen nogle år, er det begrænset hvad jeg har set af traditioner i forhold til jul. Det har jeg tilgode til nu.

Planen er at tage det hele på Litausk maner d. 24, åbne gaver d. 25 og om aftenen d. 25 går vi all-in på dansk julemad. Den del er min fader ikke sen til at springe på. Nogle traditioner og for den sags skyld mad, kommer man vist til at savne, når man bor langt væk fra sit fødeland. I hvert fald skal jeg altid have danske madvarer med til ham hver gang vi kommer på besøg. Denne gang er det så blot mere julet, det jeg medbringer, end vanligt.

Det lyder måske fjollet, men det med en ny fejring af jul synes jeg bare er så spændene. Når man i 33 år har fejret jul på dansk maner, bliver det bare en på opleveren at fejre jul i Litauen.

Hvad med jer, hvor og hvordan fejrer i jul?

Når vi fejrer i Danmark er der f.eks. også stor forskel på maden, alt efter hvilken familie vi er hos. Både mine og Dans forældre er jo skilt, så der er 4 måder at gøre det på 😛 Det allervigtigste for mig, mad mæssigt, er at den svenske juleskinke er der. Min mormor er svensk og den tradition har hun altså fået indkodet godt i os. Jeg kan slet ikke forholde mig til en jul uden. Og jeg tager altså også en med i kufferten til Litauen. Sidste år, da jeg fejrede jul hos Dans familie, lavede jeg bare skinken i dagene efter. Så hvornår den spises er ikke så vigtigt. Den skal bare være der 😛

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten da også #34