Behov for at trække stikket – Nanna Pretzmann
Fugle skjorten er fra..

Behov for at trække stikket

a99ff609-2d9d-4f04-8cdc-04efae16f7e5

Nogle gange har jeg et kæmpe behov for at trække stikket, for at lukke mig inde og ikke dele ud af mig selv. Egentlig må mine omgivelser bare gerne lade som om jeg ikke er der. Selvsagt er det en smule svært at praktisere når man har 3 børn under seks, men så prøver jeg at gå lidt i isolation, når det er muligt.

Under vores ferie har jeg nærmest trukket stikket til alt, undtagen Instagram, hvor jeg delte lidt billeder og oplevelser løbende. Det var tiltrængt og jeg må indrømme, at jeg har haft mere end ualmindeligt svært ved at trække mig selv op til at komme i gang igen.

Sådan er det ofte, når jeg bakser med lidt. Jeg kan ikke sætte en præcis finger på hvad der foregår med mig pt. Måske er det en kombination af mange ting. Nogle rigtigt svære, nogle der giver mig hjertesorger og nogle ting, som faktisk er rigtig positive. Det er svært at dele hundred procent ud af, da det også involvere andre og det ikke altid er på sin plads for mig, at skrive om det.

Men jeg oplever ofte, at når jeg bakser lidt med tunge tanker, at det sætter en prop for min skriveproces. Både lyst og overskud til at skrive og at dele ud af mig oversvinder simpelthen.

I begyndelsen havde jeg et mål om at udgive mindst et indlæg om dagen. Det har jeg for længst opgivet tanken om. Det er ikke mig. Jeg kan ikke lave en plan for hvornår jeg har lyst til at dele og om jeg rent faktisk har noget at dele. Men selvom jeg ved det ikke er mig får jeg stadig en smule dårlig samvittighed, når jeg forsvinder for en stund. Færdig jeg føler, at jeg negligere bloggen og dens betydning for mig. Den er vigtig og det er vigtigt for mig at dele, også om de svære ting. Jeg skal nok bare lære, at finde den gyldne mellemvej, hvor jeg kan dele min historie uden at dele andres liv.

2 kommentarer

  • Kære Nanna
    Overvej enten at skrive alle dine tanker ned (bare hulter til bulter) eller find en god coach/terapeut. Det kan give dig et skub videre, og få tankerne til at fylde mindre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg overvejer også det med at skrive – bare for mig. Jeg oplever blot at have en slags stopklods. Måske kan jeg ikke rigtig finde ud af at få hul på bylden.. fordi jeg ikke rigtig ved hvad den gemmer på.. men det kommer – det er jeg sikker på. Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fugle skjorten er fra..