Når jeg føler, at jeg ikke slår til

De bedste bøger, som jeg har læst på det seneste..

Bøger som jeg har læst på det seneste

I den seneste tid har jeg fået læst en del mere end tidligere. Det skyldes allermest juleferie og ferie i Mexico. Ferier er stortset det eneste tidspunkt, hvor jeg får læst. Men her sluger jeg så også gerne flere om ugen. Jeg har altid elsket at læse. At drømme mig væk i min egen verden og lukke omverdenen ude. For mig giver det ro og jeg slapper fuldstændigt af.

Nedenfor har jeg en liste af nogle af de bøger, som jeg har læst indenfor de sidste par måneder og de er alle gode på hver deres måde. I ser ikke alle bøgerne på billedet – de er nemlig udlånt til min mor og mormor. De kan jo ligeså godt komme flest muligt til gode..

 

Sara Blædel “Bedemandens datter” og “Ilkas arv

Begge bøger er del af en triolog om bedemandens datter Ilka. Ilkas far forlod sin familie, da Ilka var ganske lille. Nu er han død og Ilka kontaktes og flyver til USA, da hun skal have sin arv. Herefter kører historien løs og den bliver faktisk til sidst så spændene, at jeg bandede lidt, da jeg læste den sidste side af Ilkas Arv og dermed måtte vente til næste bog, for at finde ud af hvad der sker. Jeg synes klart, at bog to er den spændene. Bedemandens datter er meget fortælling og kan blive lidt tung. Alligevel er den spændene nok til at fortsætte og Ilkas arv vejer helt sikkert op og gør det, det hele værd. Nu venter jeg bare på bog tre..

 

Janni Ree “Golddigger – I think not

Jeg er vild med Janni Ree, både i programmet med hendes mand, men så sandeligt også i Forsidefruer. Hun er humoristisk, sjov og skør. Derfor havde jeg også lyst til at læse lidt mere om hendes baggrund. Og min umiddelbare vurdering er, at synes du Janni er sjov at følge vil du synes det samme om bogen.

 

Sara Omar “Dødevaskeren

Fuldstændig fantastisk og aldeles forfærdentlig bog. Dødevaskeren er en af de bedste, vigtigste og mest barske bøger jeg nogensinde har læst. Den skildre den lille pige Fremsk vej til verden og de første år af hendes liv. Den deler en hverdag fra et liv langt fra vores demokrati. En hverdag med enorm kvindeundertrykkelse, ydmygelser og had. En hverdag, hvor religion misbruges til alverdens ondskaber mod kvinder og til at slå ihjel.

Personligt en bog, som jeg mener alle skal læse. Sara Omar er en fantastisk modig kvinde, som deler en vigtig historie. Læs den!

 

Camilla Läckberg “Heksen

Vanvittigt spændene fra start til slut må være min vurdering af Heksen. Det er den første bog jeg har læst af Camilla Läckberg (jeg ved, at jeg er bagefter), men bestemt ikke den sidste.

Bogen handler om mordet på en lille pige. Mordet hvirvler op i fortiden og involvere en lang række ulykkelige skæbner. Jeg slugte den på 3-4 dage i juleferien, tiltrods for at den er pænt lang. Den var bare så spændene, at jeg ikke kunne lægge den fra mig.

 

Jo Nesbø “Tørst

Jeg er slet ikke klar over hvilket bind det er i historien om Harry Hole, men der er efterhånden mange. Og jeg er stor fan og har læst dem allesammen. Tørst er ingen undtagelse. Den er drønspændende. Den spænding som Jo Nesbø gang på gang formå at bygge op i sine krimier. Til dato synes jeg stadig, at Snemanden er den bedste, men det var også den første jeg læste. Tørst er uden tvivl en god krimi, hvis du som mig er fan.

 

Hella Joof “Båven om Gud

Det er ikke Papmachereglen, som jeg var helt på halen over. Men Båven om Gud er velskrevet, humoristisk og endda sjov. Den vækker tanker og underholder og kan læses af både troende og ikke troende. Jeg er fan!

 

Del endelig, hvis i har forslag eller anbefalinger til bøger, som jeg skal læse? Jeg forsøger, at afsætte tid til netop det i hverdagen og ikke kun på ferier.

 

   

4 kommentarer

  • Pia

    Det kunne væe jeg skulle give Ilkas Arv en chance – gik lidt død i Bedemandens Datter, men som du beskriver dem, vil jeg formentlig kunne lide nr. 2 i serien. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Jeg er ved at læse en bog der hedder Lille stjerne af John A. Lindquist. Virkelig god men barsk..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Når jeg føler, at jeg ikke slår til