Forsinket fastelavn, kage & nyt kluns

En uge uden at være længere væk end postkasse

b9012b9c-e86d-4e6b-80c0-e69e37c537ba

Nå, hvad har du så brugt den seneste uge på?!

Jo tak, fordi du spørger. Jeg har brugt tiden på at ligge vandret. Ikke i den forstand, at jeg har fedet den af. Faktisk fuldstændigt det modsatte. Jeg har drønet fra det ene feberbarn til det andet.

Siden torsdag har jeg ikke været længere væk fra vores hjem end postkassen og som du måske kan høre på tonen er jeg ved at blive en smule vanvittig. Haha, jeg elsker både vores børn og hus – men 6 døgn uden andre inputs end de 4 vægge og syge børn, og de få opkald jeg har tillusket mig, er ved at gøre mig ret en smule bims.

Nu kunne dette lyde som brok. Det er det jo ærlig talt også. Men set fra den positive side, så har jeg fået øvet mine multitaskingsevner. Sådan virkelig øvet. Når tre børn kalder samtidig med hvert deres behov, ønsker og krav, som helst skulle være udført igår, så får man hoppet og sprunget en del. Der er blevet krammet, trøstet, puttet og vasket sengetøj. For at starte forfra igen, så snart runden var fuldendt.

Når lurerne er blevet taget ovenpå mig og jeg har været tvunget til at sidde stille, som jeg taget imod med kyshånd, har jeg set Beverly Hills.. oh yes sæson 1 og 2 ligger gratis på ViaFree appen. Hvis i elsker blæver ligeså meget som mig, så selv tak! Og altså så har jeg også shoppet mere end jeg burde. Men det er ligesom om den slags ikke tæller, når det er midt om natten og kirsebærtrøjen og nederdelen (som jeg har på, på billedet) frister uhæmmet. Egentlig surfer jeg bare, glor lidt online vinduer og kommer i kurven, for sjov. Det gør jeg egentlig ofte det der. Altså kigger og kommer i kurv, for så ikke at bestille alligevel. Er jeg den eneste? Men på et tidspunkt i processen følte jeg vist en form for akut krise og at drastiske midler var nødsaget for at genvinde et nogenlunde normalt udseende. Sandt og sige, havde et bad og at vaske hår måske nok været nok. Tørshampoo kan kun redde en, en vis rum tid.. Men jeg man tænker jo ikke altid klart, når jeg man ikke får lov at sove, så pludselig kom der pakker til døren med denne strik, disse bukser og denne skjorte, som jeg bestilte i lyseblå, men synes også er ret fin i gul og lyserød. Shit man altså. Men nu har jeg også fået shoppe forbud. Altså af mig selv.

Og imorgen – der skal jeg ud. Basta!

 

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forsinket fastelavn, kage & nyt kluns