En uge uden at være længere væk end postkasse

Når jeg føler, at jeg ikke slår til

Modstrøm Ellery jakke

I dag blev dagen, hvor jeg så mit smit til at liste ud af huset, tage på cafeen og nyde en samtale med en over 5 år. Det var skønt og ikke mindst særdeles tiltrængt. De seneste uger har der ikke været megen mulighed for en pause eller noget dybt tiltrængt alene tid. Jeg er jo den slags menneske, som har et dybt behov for at være alene. Det er der jeg får opladet batterierne og batterierne trænger seriøst til en ordentlig opladning for tiden. Børnene har nærmest været syge, på skift, siden vi kom hjem fra ferie for efterhånden 3 uger siden, efter 14 dages intenst samvær. Det giver pres på hverdagen og det kan være svært at få det hele til at hænge sammen. Mit erhverv, som selvstændig, gør dog at jeg kan jonglere med tiden og i sidste ende er det, det som redder os. Men også det, som stresser mig, fordi jeg nærmest konstant halter bagefter og glemmer at mærke efter mine egne behov. Og det er en glidebane. Jeg har efterhånden lært på den hårde måde, at jeg har brug for mine pauser, hvor jeg trækker stikket, går i hulen og bare er mig, ellers falder jeg simpelthen fra hinanden. Det er et behov jeg ikke må eller kan ignore.

Nå, men igår fik jeg altså opfyldt et andet behov. Det med at komme lidt ud af huset og se andre voksne mennesker. Den del er også vigtigt, at finde tid og overskud til. I hvert fald for mig, hvis jeg ikke skal blive helt vanvittig. Og det gav også lidt ro i hovedet, at kunne spise et lækkert måltid, som jeg ikke selv havde lavet, og nyde en samtale uden, at tre børn i kor har forskellige behov, som skal opfyldes asap.

Jeg lyder med garanti, som et værre brokkehoved, men samtidig tvivler jeg også på, at jeg kan være den eneste, som kan føle sig enormt presset engang imellem. Der er bare hverken timer nok i døgnet eller energi nok til det hele, når ungerne skranter konstant. Det får i hvert fald mig til at føle mig presset og egentlig giver det mig også en følelse af ikke at slå til, fordi jeg hele tiden er 10 skridt bagud og ikke præstere som jeg gerne ville. Det synes jeg godt kan være hårdt og i øjeblikket går det hårdt ud over mit selvværd. Jeg er nemlig enormt god til at banke mig selv oven i hovedet med alt hvad jeg synes, at jeg ikke gør godt nok, men altså ikke ret god til modsvareende at klappe mig selv på skulderen, over det jeg gør godt. Jeg er perfektionisten og lige nu klæder det mig ikke, hvordan jeg behandler mig selv.

Derfor besluttede jeg mig for igår, at forkæle mig selv. Nogle gange er det bare rart, at gøre lidt ekstra på en helt almindelig torsdag, så jeg smurte rød læbestift på læberne og krøllede hår (skynd jer endelig at se min story på IG fra igår. Krøllejernet har et meget mærkværdigt udseende, men laver så skønne krøller. Ellers kan i se det HER). Og så tillod jeg mig selv, at nyde at tage ud. Pakke den dårlig samvittighed over, at tage afsted fra børnene væk og bare nyde, at være Nanna og ikke “bare” mor for en stund. Misforstå mig nu ikke – jeg elsker at være mine børns mor. Måske endda lidt for meget nogle gange – jeg har simpelthen også brug for at være Nanna og at holde op med at ignorer de behov, som jeg har. Den balancegang har jeg kæmpet med siden jeg blev nogens mor. Jeg glemmer mig selv fuldstændig og det duer bare ikke.

Nå, men jeg hoppede forresten også i mit nye tøj og min nye forårsjakke. Det er muligvis stadig en tand for koldt, men jeg har nu alligevel gjort det et par gange over de sidste uger og altså senest igår, hvor jeg bare havde behov, for at gøre lidt ekstra og føle mig lidt ekstra dejlig. Der er en del der har spurgt til jakken, så here goes..

Med foråret, når vejret tillader det, kommer ternede jakker. I alle mulige varianter og prisklasser. Egentlig havde jeg lidt et godt øje til Damara frakken fra Baum und Pferdgarten, men prisen afholdt mig fra at springe direkte på den. Jeg var ærligt lidt i tvivl om det med tern var noget for mig. Jeg fik lidt associationer til bedstemødre og ja.. jeg var ikke helt solgt, men stadig interesseret nok til at måtte prøve en. Det blev til Ellery fra Modstrøm til en lidt mere spiselig pris. Og jeg må indrømme, at jeg stadig var i tvivl, da jeg prøvede den, men jeg beholdte den et par dage, prøvede lidt igen og pludselig var jeg helt vild med tern. Sjovt, som man kan vakle og så pludselig ikke leve uden.

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

En uge uden at være længere væk end postkasse