Fredagskagen: Chokoladebomben

Skulle, skal, bør – passe i en kasse

Jo ældre jeg bliver, jo mere går det op for mig, hvor freaking lidt jeg passer ned i standard kasserne, som findes i vores lille samfund. Gør nogle af os egentligt det, når det kommer til stykket?! Eller luller vi os ind i en illusion om, at vi alle helst skal være ens og passe i kasser. På den måde flyder tingene ligesom lidt lettere. Jeg husker tydeligt den massive reaktion, som kom, da jeg besluttede at hoppede ud af skabet som hjemmegående mor. Både negative og positiv. Heldigvis langt mere af det sidste. Men jeg tog også det negative ind og jeg lod det gnave og påvirke mig, selvom jeg ikke burde lade det. For lyttede jeg til mig, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg gjorde det hele rette. For mig, for børnene og for vores familie. Men det med at gøre tingene anderledes end flertallet er åbenbart svært for mig. Og det er et issue, for mig, at jeg tvivler på mig selv, istedet for blot at stå ved mig, ignorer dum smarte kommentarer og giver et fuck.

Det bliver mere og mere tydeligt, for mig, at lykken ikke findes i at  prøve at klemme sig ned i en kasse, når hjertet ikke er med. Det er en evig kamp og vold mod egen sjæl, at forsøge, at kæmpe sig vej ind i en firkantet kasse, når man faktisk er hjerteformet. Men hvad fanden gør man, altså i tilfældet her mig, så?!

Jeg har svaret. Altså, at jeg så er ualmindelig dårlig til selv at følge det, er en anden sag. Men kunsten ligger for mig i, at omfavne mig, som den jeg rent faktisk er. At være stolt af mig selv. At vide at jeg er mere end okay, lige præcis som jeg er. At stoppe med at forsøge, at være noget jeg ikke er.

Tænk sig, i en alder af 33 år, tumler jeg stadig med identitetsproblemer og faktisk at mærke efter hvad jeg synes og hvad jeg rent faktisk har lyst til, istedet for blot at følge strømmen uden indsigelse. Det er jo så dumt.

Men, jeg har besluttet mig for, at tegne en streg i sandet. Det skal være slut. Det med at følge flokken, når det ikke føles rigtigt i maven. Min mave snyder ikke. Faktisk er det ofte stemmen inde i maven, som har ret i hvad der er rigtigt for mig og mine. Og det er så vigtigt at mærke og lytte efter hvad den siger, istedet for at prøve at overdøve den. Vi har for fanden kun et liv. Det er simpelthen for kort til at bruge på andres meninger og kasser, man alligevel ikke kan holde ud at være i. Det er tid til at bryde ud.

Fra nu af skal jeg lære, at give et fuck. Jeg skal respektere mig selv, mine holdninger, min ønsker til en anden måde at leve på. Og så skal jeg lære, at skide på hvad andre synes om lige præcis det. Det har jeg nemlig vanvittigt svært ved. Det med andres meninger og holdninger. Jeg er netop gået i gang med The life-changing magic of not giving a fuck.. Det kan sgu godt være det virker mystisk, at gribe til en bog, men jeg har simpelthen brug for at ændre min tankegang, få nye inputs og at få noget logik derind på øverste. Jeg har brug for ikke at lade mig påvirke, så meget af andre. At stoppe med at gøre ting jeg egentlig ikke gider og har tid til, ligesom jeg skal lære at give et fuck, når andre har negative holdninger til mig eller mine valg, som jeg i bund og grund ikke kan bruge til en flyvende fis. Man kan sagtens give et fuck, uden at være et røvhul. Det er mit liv og jeg vil leve det, som jeg har lyst til.

52811a4e-dfad-4c87-95bc-11a85905a969

^^ Modstrøm jakke ^^ Neo Noir strik ^^ MbyM bukser ^^

   

8 kommentarer

  • Tina

    Godt indlæg søde:-)
    Selv gør jeg en ære i ikke at passe ind i en kasse.
    At hvile i sig selv og være sig selv tro, det tror jeg på vi alle når længst med.
    Du ønskes et godt forløb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så rigtig skrevet❤️ jeg har fulgt dig lidt på sidelinjen, prøvede selv det hjemmegående liv på samme tid som dig. Jeg synes selv det var en vild beslutning dengang, og var vild usikker på hvad folk mente. Jeg fandt dog ud af, at jeg ikke passede ind i det liv. Det sled rigtig hårdt på mig Men er glad for jeg gjorde det, for nu har jeg netop fået sat mit liv så det passer MIG! Og jeg er i dag i den bedste udgave, som både jeg, min mand og børn kunne tænke sig. Ikke mindst fordi jeg har lært at passe på mig selv. Jeg har netop lagt sidste hånd på mit Mentorforløb “Sådan får du livet tilbage som mor” som netop ønsker at gøre op med troen på at “alle andre lever det fede liv”, og finde ind til en helt ny måde at leve sit liv på – netop i overensstemmelse med dig selv. Men det kræver jo arbejde når vi skal forandrer sådan en størrelse😅 Det ved jeg alt om – men resultatet når man kan det – er det vildeste! Held og lykke til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna!! Du skriver perfekt, hvad jeg sidder og tumler med… Så fint et skriv, søde du <3 Det røg helt ind under huden! Tak for den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Så fint og rammende skriv. Lidt skræmmende at læse om mig selv, og jeg kæmper stadig med det som 40 årige. Tror jeg vil lure lidt på den bog 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fredagskagen: Chokoladebomben