Opskrift: One pot cheesy taco pasta

Kan man hjemmeundervise?

8acb7dc0-8132-4e79-bb48-7ff0efbe8d77

e893f450-4cd6-4332-a530-68c40dc2d627

Siden jeg ganske kort berørte, at vi overvejer at hjemmeskole har jeg fået en del spørgsmål om netop dette.. For kan man overhovedet undervise selv? Svaret på det er ganske kort og simpelt: ja. I Danmark er der undervisningspligt og ikke skolepligt. Det betyder rent praktisk, at børnene ikke skal i skole, men skal undervises efter folkeskoleloven. Det åbner både muligheden for privatskole, friskole og for netop selv, at stå for den daglige undervisning af sine poder.

Jeg skal jo med det første sige, at vi endnu ikke har gjort vores egen erfaring, da vores største børn først fylder 6 år i juni og reelt først har skolestart i august, så dette indlæg består allermest af mine tanker om emnet hjemmeskole.

At vi tænker på hjemmeskole er der enormt mange  årsager til. Men nogle af de vigtigste er, at vi gerne vil bruge mest mulig tid som familie, være dem som hovedsagligt præger vores børn hverdag, dem som hovedsagligt er med til at forme de briller, som de ser verden med, vi vil gerne til en vis grad undgå hamsterhjulet til og vi vil gerne rejse ud i verden med vores børn. At rejse er jo en kæmpe læringsproces i sig selv. At opleve forskellige kulturer og dykke ned i hvordan andre mennesker lever, religioner og meget, meget mere. Vi føler vi vil kunne give børnene så meget mere med de muligheder, som ville åbne sig ved ikke at være bundet af den skolestart, som venter lige om hjørnet. En hverdag tilpasset os og ikke os tilpasset en hverdag. Giver det mening?!

Vi har fuld forståelse for, at andre ikke ser tingene på samme måde som os, gør tingene anderledes og at hjemmeskole for nogle kan ligge langt væk. For mig ligger det slet ikke langt væk. Jeg har selv gået i friskole/folkeskole og Dan har også gået i folkeskole, så det er ikke som sådan naturligt i vores familier eller noget vi selv er vokset op med. Vi føler nok bare en trang helt ned i maven til at gøre tingene på vores måde og at lytte til den mavefornemmelse, som så tydeligt fortæller at det kunne være en sti vi skal prøve at begive os ud på.

Men selvfølgelig ingen overvejede, uden tvivl. Der hvor jeg godt kan famle lidt er, hvordan vi griber det hele an. Sådan helt lavpraktisk med skemaer, undervisning og hvad børnene præcist skal lære. Derfor blev jeg også ret glad, da Marianne fra www.athelligesigmoderskabet.dk efter mit første indlæg kontaktede mig. Den del kan hun nemlig hjælpe med og det gjorde klart det hele mere håndgribeligt for mig. Marianne hjemmeunderviser sine 6 børn og har gjort det siden 2014. Hun er uddannet pædagogisk og tror på, at det enkelte barn kommer med sit eget frø, som blot venter på at spire. Hun tror på, at individet skal være med til at skabe samfundet og ikke den anden vej rundt. Den tilgang kan jeg så godt li’. Den ligger nemlig meget tæt op ad de tanker, som jeg selv går og tumler med. Marianne tilbyder både rådgivning og at sammensætte skemaer ud fra den enkeltes behov. Faktisk er der også massere af materiale på hendes blog/hjemmesiden, som er til ganske gratis inspiration – både undervisningsplaner og skemaer.

Vi forældre kender jo vores børn allerbedst og det er med respekt for netop dette, at Marianne gerne hjælper til. Hjemmeundervisning giver en unik mulighed, for individuelt at tilpasse skemaet, så det tager udgangspunkt i det enkelte barn og ikke det gennemsnitlige. Og den mulighed ser jeg så meget værdi i.

Hvad tænker i om hjemmeundervisning? Og sidder du med erfaring og guldkorn? Del hjertens gerne, jeg suger inspiration til mig i øjeblikket. Gør du dig selv tanker i hjemmeskole retning, så kan jeg klart anbefale, at tage et kig hos Marianne, læse hendes blog om hverdagen, som hjemmeunderviser og eventuelt kontakte hende.

Jeg frygter ikke for den sociale læring, da jeg mener den kan finde sted alle steder og i alle arenaer. Ikke kun i skolen.

11 kommentarer

  • Emma

    Jeg har ingen børn og egentlig ikke rigtig en holdning til hjemmeskole, men jeg vil alligevel sige jf. din story på Insta her til aften, at jeg gik i gymnasiet med en pige, som var blevet hjemmeskolet delvist og delvist havde rejst med sine forældre og gået i noget international skole, og hun (og hendes søster) er til stadighed nogle af de mest empatiske, livskloge, fornuftige, høflige og kloge mennesker, jeg har mødt. Lad det endelig ikke begrænse jer, hvis det er det rigtige for jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Emma,

      Tusind tak for dit besyv – det er jeg glad for <3

      KH
      Nanna

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Ja man skal ikke være så bange for “det derude” – det kan kun blive positivt. Desværre ender man med at blive ude, for andedammen bliver for begrænsende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Gør det!
    Andres holdninger kan i ikke bruge til noget.
    Hop ud og find ud af om det virker. De skal nok lære, det de skal.
    Held og lykke – modige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er sgu en vild tanke! Og sejt at I overvejer det. Jeg kan slet ikke forestille mig det, men har stor respekt for at andre dølger deres hjerte og går efter sommerfuglene i maven.
    Glæder mig til at følge processen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Min mor underviser mine to søstre på 9 og 11 hjemme, og de er rigtig glade for det! De lærer meget mere end hvis de havde siddet i et klasseværelse med 25 andre børn! Det kan vist kun anbefales herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Måske du skal undersøge unschooling? Det giver endnu mere mening i min verden 😊 Altså at læsse viden på børnene, når de efterspørger det.
    Jeg har længe overvejet det, men den ældste er nu startet i en lille friskole med gode værdier og max 15 i klassen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder faktisk som noget vi allerede gør, men vil lige læse op på det.. tak 🙂
      Jeg elsker friskoler – sådan en gik jeg selv på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: One pot cheesy taco pasta