En tur i Universe - et tip til sommerferien

Halløj Norge



Husker i, at vi for et par år siden tog turen til Kristiansand i Norge og besøgte Dyreparken? Dyreparken er en kæmpe forlystelsespark med dyr og kæmpe badeland. Parken er enorm og en enkelt dag er slet ikke nok. Sidst var vi der 2-3 dage, men vi nåede slet ikke alt og badelandet så vi slet ikke. Turen er for os forholdsvis kort. Til Hirtshals, med færgen, for så at komme i land ganske tæt på Dyreparken.
Sidste gang boede vi i selve Kardemommeby og det var en kæmpe oplevelse for både voksne og børn. I år er vi så heldige, at være inviteret endnu engang og vi glæder os simpelthen så meget.

En morgen før der blev åbnet for gæster. Når man bor i parken kan man også bevæge sig rundt efter lukketid.


I denne omgang skal vi bo i Abra Havn lige uden for parken. Kaptein Sabeltann er ikke så kendt i Danmark, men det er han tilgengæld i Norge. I hvert fald er det, det indtryk jeg fik i Dyreparken. Alle kunne sangene, undtagen os 😉 Sabeltann er sørøver og den del forstår pigerne så fint. Abra Havn er en pirat by, hvor man om morgenen bliver hentet af piratskib og fragtet til Dyreparken. Ja vi skal sågar spise morgenmad med sørøverne en morgen. Jeg er ganske overbevist om, at det bliver lidt af en oplevelse for ungerne.
Som nævnt boede vi sidste gang i Kardemommeby og det kan jeg altså varmt anbefale at prøve. Alt er præcis, som i bogen Røverne fra Kardemommeby. Der er optræden, musik og skuespil dagen lang og vores børn var som tryllebundne. Især over røverne. At sproget var norsk lod ikke til at betyde hverken til eller fra.


En anden populær attraktion er Hakkebakkeskoven, hvor man i et lille tog bliver taget igennem hele eventyret og ser alle karaktererne. Det har vores børn snakket en del om siden og jeg tænker det også er et must på denne tur. Men vi tager det stille og roligt, som det kommer og hvad vi har lyst til på dagene. No stress, bare hygge med familien.

Du kan læse mere om Dyreparken HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tur i Universe - et tip til sommerferien