Halløj Norge

Hvad jeg laver i Vilnius


Jeg er netop hjemvendt fra endnu en tur til Litauen. Og måske har jeg aldrig fået uddybet hvad jeg helt præcist laver der så ofte. I hvert fald får jeg rigtigt mange spørgemål hver gang jeg tager afsted. Og det er dejligt, at blive spurgt, så hermed et lidt uddybende indlæg.
Jeg har nævnt nogle gange, at mit faderlige ophav bor i Vilnius. Han er ikke litauisk og jeg er opvokset i Danmark og er pæredansk. Eller min mormor er faktisk svensk, men det gør mig jo egentlig ikke mindre skandinavisk, at ha’ en spytklat svensk blod i årene 😛 Nationalit bliver jeg også ofte spurgt om, nok ikke så meget grundet mit ret skandinaviske udseende, men nærmere grundet mit specielle efternavn. Men der er altså intet eksotisk, at skrive hjem om. Efternavnet stammer vist fra nogle tyske kartoffel bønder – men jeg er bange for, at det ligger ret mange stamgrene tilbage.
For cirka 5-6 år siden (plus-minus) brugte min fader en del tid i Litauen og fandt sig en dejlig kone. Det var deres bryllup jeg var til i Afrika. Nå, men derfor har jeg (vi) selvfølgelig holdt mange ferier der igennem årene. Men de seneste måneder er det blevet til langt flere besøg – uden famile. Faktisk kommer jeg i snit en gang om måneden. Det skyldes blandt andet, at han, min fader, har åbnet flere restauranter. Her hjælper jeg til – med allermest fokus på de sociale medier. Sociale medier er jo noget jeg bruger enormt meget tid på. Naturligt nok, når nu jeg lever af at blogge. Jeg elsker det og synes det er det sjoveste jeg nogensinde har foretaget mig arbejdsmæssigt. Nok allermest fordi det slet ikke føles som arbejde, men som en hobby. Og derfor synes jeg selvfølgelig også det er super spændene, at bruge lidt af den viden jeg har opsnappet til at hjælpe i et helt andet felt. Det er udfordrende og enormt spændene på en gang og jeg nyder at være afsted. Omend jeg savner min familie helt tosset, når jeg er afsted. Det er svært at være så fysisk langt væk fra dem, synes jeg. Men selvom de selvfølgelig også savner mig, så hygger dig sig vist allermest med deres far imens.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halløj Norge