Update på projekt #noopoo – aka ingen shampoo – Nanna Pretzmann
Fredagskagen: Kæmpe kajkage

Update på projekt #noopoo – aka ingen shampoo

Så er det vist ved at være tid til en status på projekt no poo, aka ingen shampoo i mit hår. Dem der tidligere har læst med, ved at jeg ikke længere vasker mit hår i shampoo, men derimod Rasul, som er marrokansk sæbeler. Det der er særligt ved Rasul er at det har samme pH værdi, som hårbunden. Det vil sige, at hårbunden får lov at genoprette sin egen balance og at man ikke fjerner fedt (olieer) fra hårbunden blot for at tilføje nye.


Find også indlæg 1, 2 og om at undgå shampoo eller kig min story på Instagram (under højdepunkter)


Projektet har efterhånden kørt siden marts og det er blevet en vane, ligesom shampoo og conditioner var det tidligere. Men jeg må også indrømme, at jeg under vores Sveriges tur (den på en flydende hytte) faldt i og brugte shampoo. Jeg havde glemt mit Rasul og magtede bare ikke bål lugten, aka stanken, i mit hår. Så jeg faldt i og fortrød faktisk med det samme. Mit hår blev nemlig præcist ligeså blødt og fladt, som før i tiden, og jeg havde jo lige vænnet mig til den ekstra fylde og det faktum, at selv “krøller” fra en fletning holder til næste vask. Normalt ville den slags jo bare glide ud af mit hår. Før i tiden brugte jeg enormt lang tid på at lave krøller med krølle- eller glattejernet, blot for de gled hurtigere ud end jeg ku’ lave dem. Nu bliver i håret. Ikke blot hele dagen, men seriøst til næste hårvask. Det er altså en forandring, som jeg elsker.

Jeg har haft svær ved at vænne mig til, at håret ikke længere føltes så blødt. Men jeg har fået det til at føles lidt blødere ved også at tilføje øko æblecidereddike i hårvasken. Bare en slat i mudderblandingen af Rasul (se evt på min Instagram story). Egentlig efter tip fra jer. Så tak. For det giver altså lidt blødhed uden at tage fylden. Og så må jeg hellere tilføje, at håret ikke lugter af eddike bagefter. Undervejs ja, der stinker af eddike, men efter hårvask, nej.

Så konklusionen må være, at jeg er endt ud med at være pænt glad for det her projekt. På sigt kunne jeg godt tænke mig intet at bruge. Men der er jeg ikke helt endnu.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagskagen: Kæmpe kajkage