Min hudsygdom og hvordan jeg behandler den

At være jeres mor – mor til to seks årige

Jeg har absolut ingen erfaring med at være mor til seks årige. Nu, og ligesom vi altid har gjort lærer vi sammen. Mig og jer. Det er nemlig få timer siden, at jeg fik den nye titel, som mor til to seksårige. Kl 9.08 og 9.09 i formiddag var det præcis 6 år siden, at vores liv blev ændret for altid. Det var en kæmpe omvæltning, for far og jeg, og vi havde ingen anelse om, hvad vi havde kastet os ud i. Ideer og forstillinger kan på ingen måde måle sig med virkeligheden.

Jeres fødselsdag altid en masse tanker i gang hos mig, præcis som hos alle andre mødre forstille jeg mig. I skrivende stund laver jeg pandekager til den aftenmenu i har valgt. Pandekager med is og pizza. På sin fødselsdag må man nemlig få lige præcis det aftensmad man gerne vil ha’ – præcis, som man måtte i mit hjem. Og selv om man er to, gælder det stadig, så deraf de to menuer.

For få år siden havde jeg det meget ambivalent med jeres fødselsdag. Jeres vej til verden var både dramatisk og traumatiserende. I hvert fald for jeres mor og far. Nu er mindet om den hårde start blegnet, omend jeg stadig kan få et stik i hjertet, når jeg tænker på den dag. Jeg tror aldrig jeg glemmer, hvor bange jeg var for at miste jer før jeg overhovedet kendte jer. Den følelse vil nok for altid sidde bagerst i hjertet. De vågne nætter hvor jeg vågede over jer, fordi jeg var bange for at i pludselig stoppede med at trække vejret. Men heldigvis får det mig bare til at prise mig endnu mere lykkelig, for hver eneste dag, som jeg får med jer.

Følelsen jeg fik i min krop første gang i lå i mine arme. Kærlighed ved første blik. Tårerne som løb og ikke stoppede før uger efter. Jeg var lykkelig, overvæltedet, bange for at miste og så sårbar, som jeg aldrig i mit liv havde været. At blive jeres mor satte hele følelses paletten i spil.

I det hele taget var jeg, set i bakspejlet, bange for det meste dengang jeg fik jer. Jeg var usikker. Bange for at fejle, for ikke at slå til. Ikke at være en god nok mor for jer. Og selvom det stadig rammer mig af og til, så fylder det slet ikke som det gjorde engang. Jeg har lært, at mit bedste er mere end godt nok. At jeg fejler. At jeg kan sige undskyld. At vi kan tilgive. Og at i stadig elsker mig, som jeg elsker jer.

Da jeres lillesøster kom til, var alt langt lettere. Mindre angstfyldt. Jeg vidste hvad jeg lavede, troede langt mere på mig selv og mine evner som mor. I to, har lært mig, så meget. Om mig selv, om livet og om hvad der gør mig lykkelig. Og at være jeres mor er øverst på listen.

Mine smukke, skønne tøser. I er forskellige som dag og nat. I udseende, i personlighed og i alt hvad i foretager jer. Men alligevel har i et helt specielt bånd i to. Et bånd, som jeg engang imellem kan misunde og som jeg tror kun er tvillinger forundt. I er noget helt særligt. Og jeg håber og tror, at i vokser op og aldrig vil være i tvivl om vores kærlighed til jer.

Jeg er heldig, at jeg netop fik lov, at blive jeres mor. Jeg elsker jer til månen og tilbage igen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min hudsygdom og hvordan jeg behandler den