En weekendtur til Vimmerby

Et lille tirsdags tip: Skoleklar aktivitetsbøger


Jeg har et par gange på min Instagram story vist glimt af pigerne, som laver “lektier”. Fælles er, at jeg hver gang får super mange spørgsmål om hvor bøgerne, de sidder med, er købt.

Egentlig er det blot nogle aktivitetsbøger, som jeg har købt online. De hedder skoleklar og er rettet mod børn i alderen 5-9 år. Jeg har købt en ordentlig stak, for de kostede kun 39,- kroner stykket og findes i et hav af forskellige udgaver. Både nogle rettet mod at lære bogstaver, nogle mod tal og nogle niveauet sværere, hvor man faktisk skal skrive.

Herhjemme er skoleklar bøgerne et hit og ungerne plager faktisk om at lave i dem hver dag. Pt er de store jo i en alder, hvor de opsøger ny viden konstant og bare suger til sig, som svampe. Og hvorfor ikke udnytte det og tanke lidt tal og bogstav viden på dem. Vigtigst for mig er egentligt, at de fortsætter med at være nysgerrige og synes det er sjovt at lære nyt. Når nysgerrigheden opstår griber vi den og arbejder lidt med bøgerne.

Hver skoleklar bog er tilpasset barnets alder og er designet til at gøre det sjovt at øve sig og lære hjemme. Bøgerne indeholder forskellige sjove opgaver og klistermærker, som både bruges aktivt i opgaverne, men også som “belønning”, når en opgave er løst. Uanset hvad så er det meget motiverende. I hvert fald for mine børn.

I bøgerne laves forskellige opgaver med øvelser, som træner børnenes kendskab til tal og bogstaver. Udover det trænes finmotorik, logiske sans og iagttagelsesevne.

Vi har, som nævnt, allerede brugt bøgerne super meget. Senest medbragte vi dem til Sverige og Norge og det var alletiders underholdning på færgeturene. Faktisk var det underholdning nok til, at der ingen brok var på turen og det er altså noget jeg sætter pris på 😉 Har i forresten læst mine tip til en vellykket rejse med små børn? I kan med fordel tilføje skoleklar aktivitetsbøgerne, når børnene er lidt større. Jeg var enormt overrasket over hvor underholdt de var.

 

3 kommentarer

  • Aner ikke om man som privatperson kan få fat i dem, men de bøger der hedder Piranha (fås både til dansk og matematik) er også helt geniale. Dem kører de med i mange skoler 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan man 😀 Jeg har nemlig bestilt på forlagets eget hjemmeside den anden dag. Fik et tip på IG i weekenden, men har ikke modtaget endnu. Fedt du også synes godt om dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alta

    Great article.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En weekendtur til Vimmerby