Endelig… De er på vej.. Og lidt om det nye arbejde – Nanna Pretzmann
At være 1.743 km væk, når ens datter skal opereres

Endelig… De er på vej.. Og lidt om det nye arbejde

Imorgen kommer de. Resten af familien. Jeg glæder mig, så meget, at jeg nærmest ikke kan være i egen krop og tiden snegler sig afsted idag.

Og operationen gik selvfølgelig godt. Min frygt og ondt i maven blev selvfølgelig gjort helt og aldeles til skamme. Men jeg ville nu stadig allerhelst ha’ været der! Jeg prøver dog, at slå den dårlige samvittighed hjem og fokusere på, at vi imorgen er samlet alle 5. Det har været en lang uge uden dem. Den har været fyldt med arbejde, men savnet har stadig gnavet og gjort det svært at sove.

I dag prøver jeg at arbejde lidt frem, så vi kan have et par dage sammen inden hverdagen, for alvor går i gang. Jeg har handlet stort ind, planlagt at bage både bløde og luftige kridhvide bamseboller, kanelsneglekage og pizza. Haha, det tog måske en smule overhånd, da jeg handlede sulten ind. Det indså jeg, da høsten skulle slæbes op på femte. Shit jeg puster over de trapper 😛

Jeg har fået temmelig mange spørgsmål om, hvad det præcist er, at jeg skal arbejde med i Vilnius. Måske har jeg ikke været helt god nok til at forklare det?! Nå, men uanset, så skal jeg arbejde med sociale medier og marketing. På to restauranter, en bar og en farm. Alle stederne er ret nye (det ene er faktisk ikke åbnet endnu), så rent lavpraktisk har det været mit job, at sætte alle kontis på sociale medier op (IG, Facebook, Tripadvisor, Google etc). At sætte dem igang. Men udover at styre de kanaler – tage billeder, skrive tekst, besvare anmeldelser osv, så hjælper jeg med at arrangere events, at lave websites, samarbejder osv. Det vil sige lidt af hvert pt. Alle stederne er ejet af den samme, og er som nævnt, ret nye, så der er en del, som rammer mit bord i øjeblikket. Og det er spændenede. Meget. Jeg er helt færdig, når jeg kommer hjem om aftenen. Jeg kan godt mærke, at det kræver lidt tilvænning, at forholde sig til andre mennesker, når jeg er vant til at være alene om mit arbejde, som jo plejer “kun”, at være bloggen her. Jeg skal vænne mig til igen, at være i et team. At forholde mig til andre mennesker og deres holdning. Og især, at jeg ofte er afhængig af, at andre bliver færdige, før jeg selv kan komme videre. Det kan jeg mærke måske bliver en udfordring for mig. Men det er sikkert sundt nok at prøve og jeg føler i hvert fald, at jeg hele tiden lærer. Og hvis i sidder med spørgsmål, så hit me? Svare altid gerne..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være 1.743 km væk, når ens datter skal opereres