Feeling blue

Hvordan lokker i grøntsager i ungerne?!

En af både min og ungernes absolut favorit spise er klart spaghetti og kødsauce eller pasta bolognese, som det også kaldes. I mit barndomshjem hed det forresten bare millionbød. Kært barn har mange navne og jeg tror faktisk, at bolognese er noget, som falder i god jord hos de fleste børn?! Og ja jeg elsker det altså også stadigvæk, selvom jeg for længst er blevet voksen. I hvert fald på papiret. Med det sagt, så er det faktisk mest den hjemmelavede udgave jeg ynder at smide i skakten, for jeg spiser det yderst sjældent på f.eks. restaurant.

Men jeg må jo så også ærligt tilstå, at jeg hopper over hvor gærdet er lavest og ofte får lidt hjælp fra Dolmio, når jeg laver netop det. Det går bare lidt hurtigere, når andre laver saucen! Og Dolmio Bolognese er den perfekte tomatsauce, som netop er spækket med tomat og ingen kunstige konserveringsmidler, så på den måde skære jeg hjørner, men holder kvaliteten. Det er sgu smart! Dolmio kan bruges præcis, som den er, direkte fra glasset, eller man kan tilføje sine yndlings grøntsager og krydderier og dermed sætte sit eget præg på. Jeg hælder mest til sidstenævnte, for bolognese er nemlig alletiders måde, at liste grøntsager i ungerne, som de ellers ikke indtager. Tomater er ingen problem – det elsker de nemlig.

Og lige netop det der med at lokke ekstra grønt i ungerne, har Dolmio udfordret mig på. Og jeg har selvfølgelig taget udfordring op, gjort det svært for mig selv og valgt ungernes hade grøntsag nr 1, nemlig bladselleri. Hvem elsker ikke en lille challenge?! Selvom jeg må indrømme, at jeg var lidt spændt på resultatet. Selvom jeg ofte har “gemt” grøntsager, plejer jeg, at gå udenom selleri, fordi de små banditter nærmest kan spotte det i alt, på cirka 100 kilometers afstand 😉

Generel synes jeg egentligt, sat vores børn er gode til at spise grønt. De er blevet introduceret til det meste fra det øjeblik de startede fast føde. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke kan blive udfordret jævnligt, for egentligt vil de spise færre slags grønsager nu, end da de blot var bebser uden så mange standpunkter og meninger 😉 Måske det er en fase? Og vi kender selvfølgelig nok allesammen den der med, at hvis først én siger “det kan jeg iiiikkk’ liiiii’”, så er resten af flokken ikke sen til at følge trop. Det smitter altså, omkring middagsbordet.

Men tilbage til de der bladselleri, så greb jeg det egentlig rimeligt simpelt an og faktisk er selleri ikke det seneste, som røg i min kødsauce. Det gjorde en squash, en rød peberfrugt og en håndfuld gulerødder også. Peberfrugt og gulerødder er ingenlunde et issue, men udover selleri, kan squash også være det. Hvorfor aner jeg ikke – den smager jo nærmest bare af vand?!

Men hvordan greb jeg udfordringen an tænker i måske? Det er ganske simpelthen og hurtigt faktisk. Jeg kom lidt olie i en gryde. Stegte grønsagerne (3 stænger bladselleri, 1 squash, 1 rød peberfrugt og 5 små gulerødder), som jeg havde skåret i tern, i et par minutter. Kom det i blenderen med et glas Dolmio Bolognese og gav det en ordentligt omgang, imens kødet blev brunet. Herefter hældte jeg det over kødet og lod saucen simre. Færdig bum. Ungerne hjælp endda med at skære grønt og at lave bolognese, men opfangede af en eller anden grund slet ikke, at grøntsagerne, aka sellerien faktisk endte i deres kødsauce. Det kom der en ret sjov video ud af, som i kan se på min IG. Jeg har lagt den i højdepunkter 😉 De påstår faktisk hårdnakket, at de ikke tror mig. Men den er altså go’ nok – de kan sagtens li’ selleri, når de ikke ved det er det. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Dan. Af uforklarlige årsager er jeg den eneste i familen, som elsker selleri.

Dolmio har også bedt mig dele min bedste tip til at få mere grønt i ungerne i hverdagen, og uden at skulle spille kloge Åge, så deler jeg gerne. Så håber jeg faktisk, at du vil gøre det samme i kommentarfeltet. Tænk en samling af mødre (og fædres!) listige tricks ville da være ret genialt, at have til inspiration.

Tips & tricks til at få poderne til at spise mere grønt i hverdagen

– Blend, blend, blend. Hvis de ikke ved grønsagsene er der, er min oplevelse, at de heller ikke smager dem. Herhjemme er snyde tricks tilladt. Men vi øver også samtidig, at smage de rå ingredienser. Det bringer mig videre til næste punkt.

– Jeg laver ofte små skåle med grønt, som tilbehør til aftensmaden. Jeg har opfattelsen af at det fungere bedre, når tingene ikke er blandt sammen i en skål. Selvom det er noget børnene siger, at de ikke kan li’, så kommer der smagsprøver på bordet. Nogle gange bliver de jo nysgerrige, fordi vi voksne spiser det, hvis man blot lader som ingenting og ikke fokusere på, at børnene ikke gider spise. Og andre gange kan de pludselig li’ ting, fordi de har smagt flere gange.

Brunede kartofler, rød peberfrugt og feta har jeg altså også først lært at spise som voksen og nu elsker jeg alle tre. Smagsløg ændrer sig, jo mere man prøver og jo ældre man bliver, er min påstand i hvert fald.

– Herhjemme er det helt ok, at der er ting, som man ikke kan li’, når man har smagt. Så lader man bare resten ligge på tallerknen uden at gøre et stort nummer ud af det. Som bekendt kan “jeg kan ikk’ liii’” jo smitte gevaldigt og det scenarie vil vi gerne undgå.

– Grønt til alle måltider. F.eks. spiser mine børn tit agurk og tomat, som tilbehør til morgenmaden. Til frokost er det måske gulerodsstave og peberfrugt. På den måde skal alt det grønne ikke indtages kun til aftensmaden og det letter altså lidt af presset.

– Suppe er en genial måde, at få alverdens grøntsager i ungerne på. Jeg vælter gerne køleskabet for diverse grøntsags rester. Steger det hele på panden. Kommer Dolmio ovenpå. Varmer igennem, smider det hele i blenderen og tilsætter en lille sjat fløde. Voila en omgang suppe, som ungerne slupre i sig.

Hvordan lokker du grøntsager i dine børn?

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feeling blue