Møllehjul af parmesanboller med hvidløgssmør

Overvejelser – hvem er jeg og hvor er vi på vej hen

Faktum er jo, at vi allerede har taget et kæmpe stort skridt. Vi er flyttet til et helt andet land, vi har fået nye jobs og vi hjemmeskoler vores børn. Alle kæmpe omvæltninger, selvom det med at hjemmeskole ungerne nu mest af alt føles ret naturligt. Faktisk føles det 100% som den rigtige beslutning, som slet ikke kunne være anderledes.

Men roen i maven over den beslutning og den følelse af at være på rette vej, har også sat gang i endnu flere tanker hos mig. Tanker, som allerede lå og ulmede og som jeg tidligere har berørt her. Men pludselig føler jeg en enorm trang til at omprioritere og lægge en masse i vores liv om. At følge den mavefornemmelse, som siger, at vi er ude på et sidespor.

Jeg elsker f.eks. vores rækkehus i Aalborg, men det er samtidig også en stor månedlig post. Et billigere alternativ vil på sigt give langt større økonomisk frihed. I og med der ikke skal tjenes så mange penge. Måske kunne vi endda bo flere familier sammen. Jo mere, at jeg tænker over det, jo mere tiltrækkende lyder det. Faktisk er det også noget jeg har drøftet med min mor.

Min materialisme. Jeg elsker nyt kluns og jeg har rigeligt. Også af dyre tasker. Men er det egentligt nu så vigtigt? Svaret er naturligvis nej. Materielle ting er ikke vigtige på nogen måde, selvom det er let at blive blændet og jeg bestemt har en svaghed. Men valget imellem materielle ting og at tilbringe mere tid med min familie via en større økonomisk frihed er jo ikke svær. Egentligt er materielle ting jo aldeles ligegyldige. Selvom jeg nogle gange glemmer det.

Rejser. Jeg vil så gerne tage ungerne med ud i verden. Gerne i mange måneder. Måske et år. Rejse rundt. Være fuldstændig frie af ansvar. Stressfri. Fokusere på at opleve. Møde forskellige kulturer, måder at leve på. Prøve det. Og samtidig føle at båndet imellem os, som familie, bliver endnu stærkere.

Trangen til at komme ud under åben himmel og være i naturen er også blevet større. At trække stikket og trække vejret. Nogle gange føler jeg, at jeg bliver kvalt. Kvalt i egne og andres forventninger, meninger og kasser. Jeg er klar over, at jeg ikke kan flygte fra den slags. Det skal tackles på en andet måde. Men jeg føler et større behov for bare at være mig, end nogensinde før. Og det er svært at finde ud af jeg er, når andres opfattelse og meninger om en pludselig føles, som noget, som fastholder mig i en gammel rolle, som jeg ikke længere passer ind i.. Men heller ikke kan finde ud af, at bryde ud af. Giver det overhovedet nogen mening? At det er svært at ændre sig, fordi jeg føler mig fastholdt i en rolle, som ikke er mig.

Det er nok også derfor, at jeg finder det svært at blogge i øjeblikket. Det er svært at dele, når mange ting pludselig ikke føles vigtige længere og det er svært at mærke sig selv. Det lyder en smule depressivt, men det er altså ikke sådan det skal opfattes. Jeg har bare svært ved, at finde ud af hvem jeg er, hvad jeg har lyst til og det bliver mere og mere tydeligt for mig, for hver dag som går. Indlæg om kjoler og en dag hos frisøren føles pludselig så ligegyldige og uden betydning. Og hvorfor så dele i det hele taget? Men hvilken drejning skal bloggen så tage? Skal jeg blot stoppe? Eller måske blot tage en pause på ubestemt tid og håbe at inspirationen og lysten til at dele kommer igen, som jeg så småt finder mig selv igen?

Uanset hvad ved jeg, at jeg skal blive bedre til at leve i nuet, ikke altid tænke fremad. Men faktisk være tilstede. Nu. Og så skal jeg lytte til min mave. Den tager sjældent fejl!

 

 

2 kommentarer

  • Ditte

    Men behøver du at blogge om frisørbesøg og kjoler? 😊 jeg synes netop at blogindlæg lige præcis som dette, er noget af det mest interessante. Jeg tror, at mange af de eksistentielle spørgsmål, er noget, som mange nok tumler en del med. (Uden at generalisere 🙈) Hvem er jeg, hvor vil jeg hen i livet…. og hvordan i alverden kommer jeg derhen?
    Jeg håber virkelig ikke, at du stopper med at blogge, for du er så god til at sætte ord på dine tanker på en hudløs ærlig måde… – Og de tanker du har, er vi også mange andre der har ❤ men det er jo dit liv, og man skal gøre det i livet, der gør én glad😍🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej det gør jeg selvfølgelig ikke🙈 Jeg har vist bare været ramt af “ikke at kunne finde min hylde” mere.. Men at skrive om det og få en god nats søvn virker næsten altid. I hvert fald vågner jeg nærmest altid med fornyet energi <3
      Og tusind tak Ditte – din besked betyder meget for mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Møllehjul af parmesanboller med hvidløgssmør