Nissedør: nissen er flyttet ind og han bygger om

Ingen julegaver i år

julepapir lav selv med kartoffeltryk

Vi har simpelthen bestemt, at springe julegaverne over i år. Eller det vil sige størstedelen af dem i hvert fald. Det er der flere grunde til, men det som gav det sidste skub er selvfølgelig afstanden til en stor del af vores familie.

Vi plejer at give julegaver både imellem os søskende og bedsteforældre og det løber selvfølgelig hurtigt op. Det løber endnu mere op, hvis alt skal sendes imellem Litauen og Danmark. Måske kunne vi have fundet en løsning. Jeg kunne f.eks. ha’ købt gaver på en dansk webshops og fået sendt det indpakket rundt, uden så meget som at rejse mig fra sofaen her i Vilnius. Men på en eller anden måde føles det bare helt forkert. Det personlige går af selve ideen. Det føles, som at gøre det, bare fordi det skal man. Så jeg foreslog familien, at vi istedet oprettede en konto, hvor vi overfører de penge, vil ville ha’ brugt, til. Pengene skal vi så bruge på at lave noget sammen istedet. En weekendtur, måske en rejse. Alt er jo muligt, hvis vi selv spæder til oveni.

Det var de heldigvis klar på og i skrivende stund, står der allerede en klækkelig sum og venter på at blive brugt på samvær, istedet for materielle goder. Det gør mig faktisk ret glad. På en eller anden måde er det bare blevet alt for meget med gaver og materielle sager igennem december. I hvert fald til min smag. Jeg vil hellere fokusere på den del, hvor vi bruger mere tid sammen. Hygger om lækker mad, lytter til dejlig musik, fortæller historier og laver nisseløjer. Den del, hvor vi fodre det magiske omkring julen. Og at det er den del, som fylder hos børnene. Og ikke hvor store gaver de får. Og det bliver ganske enkelt lidt lettere, når der slet ikke er så frygtelig mange gaver under træet.

Vi køber helt sikkert en gave til børnene, men det bliver ikke en stor gave. Og højest sandsynligt bliver det second-hand.

DIY – lav dit eget indpakningspapir til julegaver

Og apropos julegaver, så vil jeg også lige dele en skæg ting, som vi lavede den anden dag. Hjemmelavet julegavepapir. Når der ikke mere end et par gaver, som skal pakkes ind, så er det nemlig også lettere at gøre lidt ekstra ud af det.

Vi har blot fundet brunt papir og lavet kartoffeltryk.

Det eneste du skal bruge er faktisk

  • Papir
  • Kartofler
  • Kniv til at skære med
  • Maling
  • Tuscher.

Og så er det jo kun fantasien, som sætter grænser for hvilke kartoffeltryk, som du kan lave. Vi lavede vandmeloner, hjerter og juletræer. Du skære blot figuren ud i kartoflen (se billede øverst). Dypper i maling og trykker på papiret. Lad det tørre og tegn evt. med tuscher.

Jeg brugte jutesnor til at binde om.

hjemmelavet julegavepapir hjemmelavet julegavepapir hjemmelavet julegavepapir

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nissedør: nissen er flyttet ind og han bygger om