DIY: Sådan laver du et æg af gips

Årets julekage – black magic chokoladekage med cream cheese frosting og juleslik

julekage black magic chokoladekage julekage black magic chokoladekage

Tiden flyver og om lidt er det juleaften. Som jeg skrev om lige HER, så holder vi jul i Litauen. Vi skal som nævnt på landet – i min faders sommerhus og vi glæder os alle helt ustyrligt til bare at hygge og være sammen. Forhåbenligt med tonsvis af sne, hvis vejret bliver ved i samme stil.

Julekagen her er lavet på en black magic chokoladekage. En af de bedste chokoladekager, som findes, hvis du spørger mig. Den er ret simpel, at lave, men ret så fin og velsmagende!

Opskrift på Black magic chokoladekage med saltet karamel

Cirka 8-10 personer

Black magic chokoladekage:

5 dl hvedemel
2 dl farin
2 dl rørsukker
2 dl kakao
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
2 1/2 dl mælk
1 dl olie
2 æg
2 tsk vaniljesukker
1 kop kaffe

 

Cream cheese frosting

175 gram blødt smør

200 gram flormelis

150 gram flødeost

Saftens fra en 1/2 citron

Grøn pastafarve

 

Pynt

Diverse juleslik og chokolade

Eventuelt kyskage juletræer (opskrift nederst i indlægget)

 

Tænd for ovnen på 180grader (alm ovn).

I en skål mikses de tørre ingredienser (mel, rørsukker, farin, salt, kakao, bagepulver, natron og vaniljesukker). I en anden skål mikses mælk, æg og olie.

Bland forsigtigt de tørre og våde ingredienser sammen. Hæld kaffen i. Dejen er nu ret tynd.

Kom i en form og bag i cirka 22-25 minutter.

Lad køle.

Imens pisker du smør og flormelis til en luftig og hvid masse. Smager det af smør har du ikke pisket længe nok. Tilsæt flødeost og en smule grøn pastafarve. Smag til med citronsaft.

Når kagen er afkølet kan du smøre eller tylle frostingen på. Pynt med juleslik og kyskager.


Følg også med på Instagram eller Pinterest


julekage black magic chokoladekage julekage black magic chokoladekage

Opskrift på kyskager (juletræer)

1 1/2 eller 50 gram æggehvide

75 gram rørsukker

1/2 tsk vaniljesukker

Grøn pastafarve

Eventuelt krymmel

 

Tænd ovnen på 110 grader (alm ovn)

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt herefter rørsukkeret lidt af gangen under omrøring. Pisk godt sammen. Tilsæt vanilje efter smag og pisk. Massen skal være så stiv, at den kan stå samt holde formen. Tilsæt pastafarve til du har den ønskede grønne farve.

Brug en stjerne tyl til at lave små juletræer. Drys eventuelt med krymmel.

Bag I cirka en time og 15 minutter.

Opbevares i en lufttæt dåse.

 

Find også opskrift på // Ris a la mande kage // Jule cheesecake // Chokolade cookies med drys af julestokke // Juletræ af butterdej //

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: Sådan laver du et æg af gips