Update på fertilitetsbehandling

Vi har solgt vores huset

De seneste uger har været hæsblæsende. Helt og aldeles hæsblæsende! Oveni, at vi forsøger, at udvide familien, så har vi længe snakket om at sælge rækkehuset i Aalborg. Ikke fordi vi ikke har været glade for det. Det har vi uden tvivl. Ja faktisk elsker jeg den perle, som det vitterligt er, og det har været verdens skønneste sted at bo.

Men, for selvfølgelig er der også et men et sted. Det er blevet tid til noget andet. Det seneste halve år, har vi knap været der og let’s face it. Det blev købt, da vi gik fra hinanden og alt ved hus og hjem skulle være let for en single mom. En mini have, som ikke krævede noget særligt fra min side og et hus, som der ikke skulle ordnes en dadel ved. Det er jo ikke helt situationen mere. Jeg kunne nu snildt se mig selv bo der i mange år endnu. Bortset fra min store drøm om høns, that is. Men jeg må også sande, at det gør mig lykkelig helt ned i maven, når vi er ude og ordne på gården, og ungerne kan lege ude en her dag. Klatre i træet, bygger huler og spiser madpakker i det blå. De er blevet så store, at vi knap ser dem, når de smækker døren efter sig, og det kan dæleme også noget andet end et rækkehus.

Gården, som jeg referere til, er den, som blev ødelagt af lejere og som vi pt får sat i stand. Med hjælp selvfølgelig! Men gården vil fra nu af altså også været rammerne om os, når vi er i Danmark. Vi har nemlig solgt rækkehuset. Og hele den proces gik altså noget hurtigere end forventet. Fra vi underskrev salgsaftalen, med mægleren, til huset kom online gik der præcis en uge. Første fremvisning var samme dag og første bud kom dagen derpå. To dage senere skrev vi under på salgskontrakten. 10 dag fra starten af processen til underskrift. Bum!

Okay, jeg havde da forventet, at det ville være til at sælge, men processen her gik så stærkt, at vi knap kunne følge med. Sådan psykisk. Det lyder måske sært, når nu beslutningen er taget. Men ikke desto mindre har jeg nok godt af lidt omstillingstid og beslutningen var bestemt heller ikke let. Faktisk var den virkelig svær og gav lidt mavekneb undervejs. Men vi har fundet ro i beslutningen. Det er det bedste for vores familien og altså også for vores økonomi, selvom det gav svedige håndflader. I løbet af få måneder ville det ikke være sjovt, at skulle dække udgifter til to huse. Gården skal jo sættes i stand og imens, er der kun os til at dække udgifterne. Det ville kunne lade sig gøre, men ikke give rum til nogle fornøjelser. Og i sidste ende er der jo heller ikke specielt sjovt.

Well, men det betød altså også, at vi kastede en flytning ind i puljen, imens vi var i DK. Overtagelsen er nemlig 1 april og vi kommer ikke til Danmark igen inden. Det betød lange knoklende dage på gården, men hjælp fra familen (tak for jer!!), for at gøre det nogenlunde beboeligt. Og så hyrede vi simpelthen et flyttefirma til at pakke og flytte for os. Den slags har vi aldrig prøvet før, men det var virkelig en positiv oplevelse. De var søde, hjælpsomme, intet gik i stykker og så var prisen ovenikøbet meget rimelig. Bevares – det er da mange penge. Men overhovedet ikke urimeligt og penge godt givet ud.

Og hvad skal vi så nu? Planen er, som hele tiden, at gården skal sættes til salg, når den er i stand sat og så må vi tage den derfra. Vi har på ingen måder lyst til at leje ud igen, så vi bliver altså her, indtil den er solgt. Og så må vi se hvad tiden bringer.

6 kommentarer

  • Tina

    Stort tillykke med slag af rækkehuset og godt valgt at beholde gården, som jeres base i DK 🙂
    En god weekend ønskes du og din familie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Birthe

    Tillykke med salget af huset og god vind fremover ønskes I af de tidligere ejere.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update på fertilitetsbehandling