Hvorfor hjemmeskole?? – Nanna Pretzmann
Brændenældeboller - opskrift på næringsrige og mættende boller

Hvorfor hjemmeskole??

Er et spørgsmål vi ofte bliver stillet. Nogle gange af ren nysgerrighed og andre gange med øjenbrynene helt om i nakken. For rigtig mange mennesker er det nemlig et meget radikalt valg og meget, meget anderledes end flertallet. Og vi har da også mødt vores omgang med hvor asociale og curling agtige vores børn bliver. At vi ødelægger dem. Fratager dem social evner. At det er vores behov og ikke deres. Men nu hoppede jeg også lidt ud på et sidespor. Og ude på sidesporet her, vil jeg også ganske hurtigt nævne, at jeg i indlægget her taler ud fra mig og vores famile. Dem jeg kender allerbedst og føler mig veludrustede til at tage beslutninger for. Jeg dømmer ikke andre og taler ikke for hverken det ene eller andet. Jeg deler udelukkende mine begrundelser og overvejelser for vores valg, og aner ikke hvad der er rigtigt for dig og din familie. I do me and you do you!! Så kan vi ikke blive enige om ikke at dømme hinanden og vise rummelighed? Det tænker jeg nemlig er vejen frem, også selvom man ikke nødvendigvis er enige.

For at svare på spørgsmålet er det simpleste svar nok, at det er den livsstil, som giver allermest mening for os. Jo mere vi smager på friheden, jo bedre får vi det. Det føles rigtigt helt ind i maven.

I første omgang gav var det mest mig, som så det som en mulighed. En frø, som lå i baghovedet, og gerne ville spire, men endnu ikke havde modet. Det sjove med det her er jo, at jeg egentlig længe har vidst, at måden vi levede på, gav mig ondt i maven. Men jeg havde alligevel ikke formået at gøre noget. At lytte til den insisterende mavefornemmelsen. Jeg luftede tanken for Dan, og blev ret overrasket over, hvor positiv han var. Men det var også blot det skub, som manglede, før jeg fandt modet. Og vi kastede os ud i det. Først som udenlandsk danskere og nu vel hjemme i Danmark igen.

Men selvfølgelig er der også meget mere i vores valg end blot, at det føles rigtigt.

Vi føler det er vigtigt at tage tiden sammen tilbage. At der er tid til nærvær, omsorg og at fodre den nysgerrighed, som børnene bliver født ind i verden med. For os er det vigtigt at leve i nuet, lytte til mavefornemmelsen, realisere det vi brænder for og ikke blot følge strømmen. Bare fordi, det er sådan man skal, plejer eller burde gøre. Og jo bedre vi bliver til at lytte til os selv, jo mere ændre vi os og jo mere naturligt føles det. En evne, som at lytte til sig selv og mærke efter, burde være hos os alle, men den bliver simpelthen fra-lært og kan være svær, at finde frem til igen.

Vi vil gerne vise børnene verden. Både som i være dem, som er der allermest, men også i bogstaveligste forstand, at rejse rundt og vise dem verden. Men det behøves heller ikke at være så stort hele tiden. Nogle gange kan “verden” også bestå af krabbe jagt på en mandag formiddag, hvor man ellers skulle ha’ været i skole. Fordi vi kan og fordi vi har lyst.

For min egen del har jeg det også lidt stramt med folkeskolen, som jeg synes er forældet og mest af alt minder om en masseproduktionsfabrik med præstations kuller. Der er så meget kassetænkning og ikke plads til individet. I hvert fald ikke hvis man falder en smule uden for gennemsnittet. Og jeg synes det er en skam, for vi (os borgere) er jo ikke blot gennemsnitlige. Vi er alle unikke væsner med hver vores evner, så hvorfor prøve så press os alle ned i de samme kasser? Børn er født nysgerrige og vidensbegærlige. Men alligevel stopper vi dem ind i et klasselokale med 30 andre og fortæller dem hvornår og hvad de skal lære. Der er ikke tid og plads til at tage udgangsbehov i den enkeltes interesser, som naturligt vil afføde en masse læring. Det er systemet alt for topstyret til. Jeg tror, at meget læring opstår spontant og ikke kan forceres på en bestemt dag på et bestemt klokkeslæt. Vi har mulighed for at undervise lige præcis hvor og hvornår vi har lyst. Vi bruger selv naturen enormt meget og tager lange rolige morgener sammen under dynerne. Vi bruger også nogle af de bøger, som der bruges i folkeskolen, men det, som der fungere bedst er klart unschooling. I alt sin enkelthed går “unschooling” ud på, at alle børn er forskellige og lærer på hver sin måde. Læring tager udgangspunkt i barnets naturlige nysgerrighed – altså sker den ikke under “tvang”. Hos os flyder læring meget sammen med livet.

Og ja jeg generalisere helt tosset og er sikkert også en tand for hippie agtig for nogle nu. Men ikke desto mindre, så synes jeg der er en del sandheder i det, som jeg skriver.

Med hensyn til det sociale i skolen (som ofte er det vi hører en del for at “fratage” børnene og at de ikke senere vil kunne fungere i “den virkelige verden”), så afviser jeg slet ikke, at det kan være givende og at der kan være massere positivt i det. Jeg tillader mig blot samtidig at anfægte det faktum, at når man sætter 30 jævnalderende fra samme område ind i et klasselokale, så er det altså ikke den “virkelige verden”, men en opstillet arena, som ikke afspejler hvad der venter på den anden side. Og at socialt samværd ikke kun behøver at finde sted i klasseværelset eller skolegården. Det findes alle steder. En samtale med en ældre dame i supermarkedet, en ny ven på den lokale legeplads, besøg hos naboerne osv. Og det er blot naturligt opstående sociale arenaer, som jeg remser op.

Og med det sagt, så tror jeg ogsåselvfølgelig også, at socialt samværd er vigtigt i den grad, som børnene har behov og det behov er selvfølgelig forskelligt. Vores piger har også sociale behov – nogle mere end andre. Og de har selvfølgelig legekammerater og vi er altid åbne overfor nye, som vi møder på vores vej. I Aalborg findes endvidere en forening for hjemmepassere (Nordlys), som vi pt er i overvejelserne omkring, at melde os ind i. Vi synes vi savner lidt ligesindede i hverdagen. Nogle gange kan det godt være overvældende “altid” at dem, som skiller sig ud i sine valg og i Nordlys ville vi altså være helt almindelige! 😉 Vi lægger også vægt på fritidsaktiviteter, da de kan være enormt givende. I øjeblikket går pigerne til ridning. Gymnastik og spejder var også under overvejelse hos dem, men i sidste ende faldt valget på ridning.

Jep, jeg synes jeg har været lidt omkring. Luftet lidt holdninger bag vores valg, men alligevel kun kradset i overfladen, synes jeg, for der er mange grunde til, at vi har valgt hjemmeskole og jeg kommer sikkert i tanke om mere, som jeg gerne ville have nævnt.

 

 

 

2 kommentarer

  • Emma

    Respekt for jeres valg omkring at hjemmeskole jeres børn! Men som kommende folkeskolelærer bliver jeg godt nok ked af, at det er det billede, du har af folkeskolen og hvordan du taler den ned og faktisk kun har negative ting at sige om den. Jeg synes folkeskolen er et fantastisk sted, som netop rummer så mange forskellige UNIKKE børn.
    Iøvrigt er gennemsnittet for elever pr. Klasse 24 elever og ikke 30 elever. Så kan man så diskutere hvorvidt 24 elever også kan være for mange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Emma.

      Dejligt at høre dit input.
      Jeg er ked af du føler dig ramt i dit virke som kommende folkeskolelærer og jeg vil blot tilføje, at jeg ikke kun har dårligt at sige om folkeskolen. Jeg anfægter læringsmåden.
      I et indlæg om hvorfor vi har valgt hjemmeskoling fremfor folkeskolen giver det egentligt også mest mening, at dele netop grundene til vores valg. Vi kan ikke tage udgangspunkt i andres oplevelser eller holdninger.
      Alt held og lykke til dig☺️

      KH
      Nanna

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brændenældeboller - opskrift på næringsrige og mættende boller