Det er lidt af et tabu.. – Nanna Pretzmann
Grove madpakkeboller med spinat og chiafrø

Det er lidt af et tabu..

Det her med rygning er blevet lidt af et tabu. I hvert fald, når man er barn af 80’erne og vant til at der blev røget alle steder. Jeg husker rygning på fly og den her tykke tåge af røg i festlokaler eller blot hos min farmor og farfar, som man nærmest skulle skære sig igennem. Det er (heldigvis) meget anderledes nu. Men rygere er også blevet et udskældt folkefærd og jeg er ret overbevist om, at det ikke er til gavn for noget. Hverken rygere eller ikke-rygere. Det er nærmest blevet et tabu at ryge og noget folk går og gør i skjul i frygt for at blive dunket i hovedet. Med det ændre jo ikke spor ved folks rygevaner – nærmere tværtimod.

Men her på domænet, kan vi heldigvis snakke om alt. Jeg har også tidligere fortalt, at jeg selv har været ryger og jeg kan altså ej heller påstå, at jeg aldrig ryger mere. Det gør jeg. Mest i sociale sammenhæng, med alkohol involveret, når jeg ikke lige er gravid. Så 100% røgfri er jeg jo altså ikke. Men ryge hver dag det skal jeg så absolut ikke igen.

Men i dag er det faktisk, tro det eller lad være, slet ikke mig det skal handle om. Det skal nemlig handle om min bedre halvdel, som i slut november tog en vild beslutning og ovenikøbet bestemte sig for, at du må følge ham tæt på hans rejse. Han bestemte sig nemlig for, at kvitte smøgerne og at lade mig filme ham undervejs.

Dan har røget siden han var teenager og er vant til at ryge to pakker smøger om dagen, så du kan måske forestille dig, at det ikke var den letteste opgave han gav sig i kast med. Men han følte sig klar, eller så klar, som man nu kan være og besøgte det nærmeste apotek for rådgivning om rygestop. Han vendte hjem med både nikotinplastre og nikotintyggegummi fra Nicorette, som i kombination skulle fungere, som hans støttehjul. Lidt hjælp til selvhjælp kan man vel kalde det.

Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere har forstået det der med hjælpemidler til rygestop, men her må man nok bare erkende, at vi alle er forskellige og at jeg, efter at have researchet lidt faktisk har ændret holdning.

Så husk at du kan benytte dig af rådgivning om nikotinprodukter, hvis du også overvejer et rygestop. Du kan eventuelt starte med at læse mere HER! For Dan gav det god mening, at starte med, at skifte cigaretterne ud med nikotinprodukter, som et led i stoppet. Og jeg kan allerede afsløre, at det for ham, har været en kæmpe hjælp!

Den næste måneds tid vil jeg viste glimt fra Dans rygestop rejse på, hovedsagligt på Instagram, så hop gerne derover og følg rejsen.

Han er selv rigtig spændt og optimistisk og glæder sig til at blive røgen kvit.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grove madpakkeboller med spinat og chiafrø