Bøger, som jeg har læst – Nanna Pretzmann
Status på operation rygestop

Bøger, som jeg har læst

Jeg har altid elsket at læse og i mine teenageår slugte jeg den ene bog efter den anden. I dag læser jeg allermest på ferien, for siden børnene kom til, er mit læseri droslet en helt del ned. Tiden og overskuddet er ikke hvad det har været, men jeg er da kommet en smule i gang igen. Og jeg har besluttet mig for, at dele mine favoritter med dig. Det er ikke de nyeste bøger på markedet, for så hurtigt får jeg dem slet ikke læst. Men altså dem, som jeg synes allerbedst om. Desuden vil jeg også altid gerne have dine anbefalinger, så smid dem endelig i kommentarfeltet, så det kan komme alle til gode.

 

“En helt normal familie” af Mattias Edvardsson

Det er første bog jeg læser af denne forfatter og jeg må indrømme, at jeg aldrig havde hørt om heller. Men heldigvis læste jeg bogen alligevel.

Romanen handler om 17 årige Stella, som bliver anklaget for et brutalt kvivmord på sin kæreste. Bogen er intens og spændene og udfordre moralen, for hvor langt vil man gå for at beskytte sin familie?

 

“De dage med dig” af Julie Badura

Jeg har haft denne bog i flere år og jeg læser den stadigvæk engang imellem. Den er brændende intens og mit hjerte gør decideret ondt, når jeg læser den. På en eller anden måde formår historien om brusende forelskelse og svigt at kravle helt ind under huden. Jeg både græd og rasende, da jeg læste den første gang.

 

“Det gyldne bur” af Camilla Lackberg 

Udefra har Faye det perfekte liv. Hun er smuk, gift med en succesfuld forretningsmand, har en skøn datter og bor i den perfekte lejlighed. Men alt er ikke altid som det syner. Faye har det svært og hendes mand er mildeste talt lidt af et røvhul. Den dag hun tager ham i utroskab ændre alt sig dog. Faye finder styrken til at genopbygge sig selv.

“Lazarus” af Lars Kepler 

Joona Linna er tilbage og Lazarus er intet mindre end fantastisk spændende. Jeg vil ikke afsløre for meget, men dog sige, at det burde være ganske umuligt at genopstå fra de døde.

 

“Dødevaskeren” af Sara Omar

Romanen handler om Fremsk – en muslimsk lille pige. Og jeg må sige, at den ramte mig med et knytnæveslag. Den er ikke ny, men den er vigtig, skræmmende, rædselsfuld og hjerteskærende. Med hånden på hjertet en bog, som man aldrig glemmer.

Jeg har netop købt efterfølgeren “Skyggedanserne“.

 

“Kniv” af Jo Nesbø

Denne er faktisk mit seneste læs og jeg var opslugt. Harry Hole er nemlig tilbage i en en knivskarp og fængslende fortælling. Harry er smidt på porten af Rakel og han drikker endnu engang, som et hul i jorden. En morgen vågner han med blod på hænderne og husker intet. 

 

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på operation rygestop