Verdens bedst snobrød med ost – Nanna Pretzmann
Chokoladesmåkager med hasselnødder

Verdens bedst snobrød med ost

Snobrød opskriftSnobrød opskrift
Jeg har aldrig forstået at snobrød ikke har været en dej, som man gjorde noget specielt ud af. Og herhjemme går vi da også all-in, når der skal bages snobrød over bål. Snobrødsdejen er i øvrigt let og hurtig at ælte sammen og smager altså drøngodt.
Vi bruger oftest gouda eller cheddar i dejen, men du kan bruge lige den ost, som du foretrækker og mængden kan tilpasses efter posens størrelse.
Det kan også anbefales at komme en firkant emmentaler op ad snobrødspinden inden du snor dejen omkring. Det er mine unger vilde med.

Med hensyn til mel – udskift med hvad du har og foretrækker. Hvis du vil ha’ dem grovere, så kom fuldkornsmel i.

Vi har købt nogle snobrødspinde med metal på og de er altså guld værd, når man gerne vil have gennembagte snobrød, fordi de også varmes indefra. De slipper i øvrigt let, når snobrødene er gennembagte, så det er også let at holde øje med. De er vist købt i Rema – det er et par år siden, så jeg er lidt i tvivl.

Ellers må mit bedste råd være at lave snobrød over gløder og ikke flammer. Så slipper du for at sidde tilbage og tygge i sort snobrødsdej.

Opskrift på snobrød – med ost

8 store snobrød

25 gram gær

3 dl lunken mælk

2 æg

3 spsk olie

1 tsk salt

1 tsk rørsukker

Cirka 200 gram revet cheddarost/gouda/mozzarella (vælg den, som du foretrækker)

Cirka 10 dl hvedemel

 

Gæren røres ud i det lunkne mælk. Pas på ikke at varme mælken for meget – gæren kan dø også hæver dejen ikke op og bliver luftig.
Resten af ingredienserne kommes i, med undtagelse af hvedemelen. Den kommes i til allersidst, lidt efter lidt til dejen er mættet. Ælt grundigt igennem.

Hæv på køkkenbordet i en mindst en god time inden der skal bages snobrød.

Snobrød opskrift

Find også opskrift på // Mørbradgryde over bål // Naan brød // Hvidløgsflutes med mozzarella og feta  //

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladesmåkager med hasselnødder