Campingferie i Danmark

Campingferie i Danmark

Campingferie i Danmark

Som barn elskede jeg at komme på camping med min farmor og farfar. De var fastlæggere, og var derfor nærmest altid at finde på campingpladsen – i hvert fald i weekenderne. Som voksen har jeg egentlig aldrig rigtigt skænket camping så meget tanke. Andet end at det nok ikke rigtigt var noget for mig. På en eller anden måde, havde jeg fået bildt mig selv ind, at det ikke er “rigtig ferie”. Men efter den seneste tids oplevelser kan jeg konkludere at det i hvert fald er noget pjat. Faktisk er det en rigtig skøn ferieform, som både voksne og børn, i vores familie, er helt tossede med. Ja faktisk så tossede at vi p.t. kigger på brugte campingvogne. Ja kald så bare skøre, men vi er vist også blevet bidt af en gal campinghund.

For knap fjorten dage siden brugte vi en weekend på en af DK Camps campingpladser. Godtnok var vi ikke i campingvogn, men i en af pladsens alt for fine og hyggelige hytter. Og det er egentlig en anbefaling værdig. Både til dig, som gerne vil prøve campinglivet af, men også til dig, som allerede ved, at du ikke gider bo i en campingvogn, men gerne vil suge lidt af campinglivet til dig alligevel. Måske endda i mere luksuøses omgivelser.

Vi har længe snakket om at blive bedre til at udforske og finde oplevelser inden for landets grænser og sommerens rejsebegrænsninger ligger da virkelig også op til, at det er på højeste tide at komme i gang. Vi har så skønt et land og så mange steder vi endnu ikke har besøgt. Kender du det?

Camping – noget for alle aldre

Campinglivet kan altså noget helt specielt. Stemningen på en plads er helt særlig og det sociale slet ikke at kimse ad. F.eks. så vi knap vores børn i løbet af dagen, når vi var på pladsen. De havde alt for travlt med at finde nye legekammerater. På den måde blev det egentligt hovedsagligt vores måltider, som samlede os som familie i hytten. Så dem lagde vi lidt ekstra energi i og Dan og jeg havde jo god tid til at nusse rundt og hygge os med det, nu hvor ungerne stak afsted. Vi både grillede, spiste brunch og lavede bål. Ja faktisk blev der gjort lidt ekstra ud af alle måltider og det var bare hyggeligt for både sjæl og mave. Vi valgte at bruge køkkenet i hytten og låne en grill, men har man også selv lyst til at være social, så kan jeg da anbefale i stedet at bruge campingpladsens køkken faciliteter og få en sludder med nogle af de andre gæster.

Campingferie i Danmark
~ Ribe hytten på Ribe Camping ~

Vi besøgte Ribe Camping, og der var alt fra legeplads til klappegeder og pool på campingpladsen – det vil sige lidt for enhver smag. Generelt delte vi weekenden op imellem at udforske nærområdet en smule og blot være på pladsen. For os var det den perfekte kombination, da vi elsker at opleve nye ting. Vi tog på cafe, besøgte et vikinge museum, gennemsøgte de lokale genbrugsbutikker (Mission Afrika og Røde Kors i Ribe er et besøg værd) og så kørte vi en tur til Rømø. I øvrigt er Ribe generøst en virkelig smuk og spændene by, som klart er et besøg værd, hvis du leder efter en destination.

~ En eventyr vaffel fra Isvaflen ~


~ En rejemad fra Quedens gård ~

Det eneste jeg ville gøre om, en anden gang, er at forlænge weekenden og tage torsdag med. Vi hyggede os simpelthen sådan, at vi snildt ku’ ha’ brugt flere dage. Men i hvert fald en dag mere havde gjort det ekstra godt.

DK Camp – noget for enhver smag

Denne sommer bruger vi i Danmark og det tænker jeg, at mange af jer, som læser med, også gør? Derfor en lille opfordring til at tjekke DK camp ud. Her finder du et væld af campingpladser med et stort udvalg af campingmuligheder. Alt fra det traditionelle med campingvogn til glamping i et luksustelt. Altså med andre ord – noget for enhver smag. Jeg selv kunne faktisk godt tænke mig at prøve et luksustelt af. Vi har aldrig prøvet det, men det ser simpelthen drøn hyggeligt ud og jeg ved bare at ungerne rigtig gerne vil på camping igen. Om det er i en hytte, telt eller en vogn, tror jeg ikke betyder det store for dem. Bare vi kommer afsted sammen.

SE DK CAMPS STORE UDVALG 

Vind 2.000 til en miniferie

Jep – du læste rigtigt. Lige nu kan du vinde et gavekort på 2.000 kroner til DK Camp, som du kan bruge på en miniferie. Du deltager på min Instagram @NannaPretzmann

 

Follow:
Share:

5 Comments

  1. Annika
    23. juni 2020 / 8:23 pm

    Hvor ser det bare magisk ud! Vi bor forholdsvist tæt på Ribe og har ofte været der, men nu har jeg da lyst til at forlænge næste tur derned med et par dages camping 😍

  2. Helle
    6. juli 2020 / 9:44 am

    Det lyder til at ha været en hel fantastisk ferie. Vi har lejet en campingvogn i 5 dage i Sæby. For netop at prøve af om det er noget for os. 😉☺️Ps. Kan ikke finde den konkurrence inde på Instagram? Hvilket billede er den ved. Synes jeg har ledt de sidste mange billeder igennem. 🙄

  3. Helle
    6. juli 2020 / 9:44 am

    Det lyder til at ha været en hel fantastisk ferie. Vi har lejet en campingvogn i 5 dage i Sæby. For netop at prøve af om det er noget for os. 😉☺️Ps. Kan ikke finde den konkurrence inde på Instagram? Hvilket billede er den ved. Synes jeg har ledt de sidste mange billeder igennem. 🙄

    Ha en skøn sommer.

    • 6. juli 2020 / 10:50 am

      Det var så skønt 🙂 Det lyder som en dejlig ide – jeg håber at i får en skøn tur 🙂
      Konkurrencen er slut nu, men billede er nu stadig på Instagram – lige HER..

Leave a Reply


Looking for Something?