Et kup af en kombivogn – Nanna Pretzmann
Undgå indbrud i din ferie

Et kup af en kombivogn

Petite Chérie Lively 2 DuovognPetite Chérie Lively 2 Duovogn Petite Chérie Lively 2 Duovogn

Det er jo ved at være længe siden, at vi sidst havde en baby. Ja faktisk fylder vores mindste 6 år i november. Så alt det der med babyudstyr, barnevogne, klapvogne og kombivogne er også en smule langt væk. Men vi har været på jagt og jeg synes faktisk at vi har gjort os lidt af et kup. Vores ny kombivogn er selvfølgelig ikke taget rigtigt i brug endnu, men jeg har kørt testture og indtil videre er jeg pænt begejstret for vores valg. Ja jeg tror faktisk, at det er lidt af et kup.

Valget faldt på en Petite Chérie Lively 2 Duovogn

Vi har egentlig aldrig været “barnevogns typerne”. Dem vi har haft har været til brug i vuggestue, hvor vi selv skulle medbringe vogn. Vi har nemlig altid sværget til kombivogne og det kan jeg altså mærke, at vi stadig gør. En kombivogn passer godt ind i vores livstil og til vores behov, så det er altså udenlukkende dem vi har kigget på i denne omgang.

Barnevognsdelen er ganske vist altid mindre end på en almindelig barnevogn, men det har vi aldrig oplevet som et problem eller en begrænsing, da vi faktisk aldrig har savnet den store barnevognskasse. Vi har blot brugt klapvognsdelen til lurer, når vi har været på farten. Det er nemlig også her vi hovedsagligt bruger vores kombivogn – på farten eller på gåture. Og så er det skønt at den ikke fylder så meget i bilen og er let at klappe sammen og folde ud.

Petite Chérie Lively 2 Duovogn

I vores research faldt vi over en Petite Chérie Lively 2 Duovogn fra Jollyroom i farven grey melange. Den stod til en rigtig god pris. Ja faktisk så god, at jeg blev en smule mistænksom. Mon det nu var noget billigt skrammel?! Derfor var jeg også lidt spændt på at afhente pakken på posthuset. Men indtil videre er min frygt blevet gjort totalt til skamme. Vognen virker meget robust og faktisk synes jeg designet er vildt flot. Den syner og virker klart dyrere end prisen. Og følelsen af et kup er jo altid rar. Vognen koster kun 2.409,- og det inkludere altså både barnevognsdel og klapvognsdel.

Petite Chérie Lively 2 Duovogn er, som nævnt, en kombivogn, hvor der altså medfølger både en barnevognsdel og en klapvognsdel. Klapvognsdelen kan vendes alt efter behov og det er altid en skøn lille feature. Nogle dage er der måske behov for at kunne se mor ganske tæt på og andre dage vinder nysgerrigheden over verden måske i stedet. Og det tager altså kun to klik at opfylde det behov.

Klapvognsdelen kan ligges helt ned, igen en dejlig feature, hvis vognen skal bruges til lur, som jeg allerede spår er tilfældet hos os engang lidt ude i fremtiden, når lillebror er større. Solskærmen er dejlig stor og der kan lynes ekstra stof ud, så den skygger ekstra. Der er “hul”, så man kan kigge ned til sovende barn uden at forstyre og vække. Både ryglæn og fodstøtte er justerbar.

Selve stellet kan indstilles i højden – noget jeg sætter pris på med mine 178 cm. Det betyder nemlig at jeg kan tilpasse det præcis min højde og det gøre køreturen langt mere behagelig. Stellet er let at låse med foden, når man holder stille.

Petite Chérie Lively 2 DuovognPetite Chérie Lively 2 Duovogn

Der er god plads under Petite Chérie Lively 2 vognen, hvilket altid er rart, når man er afsted med ungerne. Stellet klappes let sammen og ligeledes kan hjulene kan med et enkelt klik tages af vognen. På den måde er den let at have med bag i bilen – også i en mindre bagagerum. Hjulene er drejelige og kan låses. Også en feature, som tidligere har vist sig lækker, når man kører i ujævnt terræn, som vi ofte gør. Derfor har vi også valgt en vogn med gode store hjul, som kan klare en tur i skoven. Der er luft i hjulene og jeg havde nok foretrukket punkterfri dæk, men kan af gode grunde endnu ikke vurdere om det er et issues, men der medfølger en luftpumpe, som har fast plads under vognen.

Til vognen medfølger ved køb også autostolsadapter til Maxi-Cosi’s CabrioFix. Det vil sige, at man kan klikke autostolen direkte på stellet. Endnu en feature, som jeg synes godt om. Det passer nemlig altid med at baby sover, når man skal ud af bilen. Man kan faktisk købe både Petite Cherie Lively kombivogn og autostol, som en samlet pakke til en rigtig god pris. Vi har dog valgt at købe autostolen brugt.

Petite Chérie Lively 2 Duovogn Petite Chérie Lively 2 Duovogn

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undgå indbrud i din ferie