Uge 36 og et smut forbi hospitalet – Nanna Pretzmann
Frappe med vaniljeis

Uge 36 og et smut forbi hospitalet


I dag var sidste besøg hos jordemoderen. I øvrigt også kun andet besøg, da det første jo, grundet Corona, var via telefon. Ikke desto mindre var det et besøg jeg bare tænkte skulle overstås. Jeg havde nemlig udset mig selv en velfortjent sofa dag til mit efterhånden trætte og væskefyldte korpus. I går lavede jeg mad og bagte til fryseren i lange baner og således synes mine ben, at en mere vandret stilling ville være lækkert.

Men jeg slog altså ud på protein i urinen oppe hos den kære jordemoder og kombineret med en smule højt blodtryk (som jeg nærmere mistænker trappen for) og væsken i mine skanker, så blev det altså til en henvisning til Sygehus Nord til yderligere tjek. Så afsted det gik til blodprøve, scanning, urintjek og samtale. Det gik det meste af dagen med, for der er unægteligt en del ventetid, når man prøver at presse en mere ind i en allerede fyldt kalender.
Men det hele gik og efter nogle timers ventetid, ovenpå blodprøve og urinprøve, blev jeg også scannet. Lillebror stortrives heldigvis. Flowet i navlesnoren var ikke påvirket og de skød ham til cirka 31oo gram. Kort efter kom der også svar på blodprøven, som var lige som den skulle være. Urinprøven slog dog stadig ud på en smule protein og for at gå med livrem og seler, som lægen sagde, så er den sendte til yderligere analyse. Mest fordi jeg i min første graviditet var ret hårdt ramt af svangerskabsforgiftning og better safe than sorry. Men jeg og lillebror klarede altså frisag og fik lov at tage hjem. Med besked om at komme igen, skulle jeg få det dårligt.
Heldigvis er jeg jo allerede langt henne i graviditeten og lillebror skal mest af alt vokse nu. Det letter en hel del på nervøsiteten. Faktisk bekymrede det mig også mest, at jeg måske skulle blive på hospitalet og være væk fra pigerne. I min første graviditet, hvor jeg var hårdt ramt, ventede der ingen børn derhjemme og det gjorde unægteligt alt lettere, når det skulle være.
Nu vil jeg klappe de ben op i sofaen, slukke for bekymringerne og nyde den sidste tid med lillebror i maven.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frappe med vaniljeis