Jo ældre jeg bliver, jo mere går det op for mig, hvor freaking lidt jeg passer ned i standard kasserne, som findes i vores lille samfund. Gør nogle af os egentligt det, når det kommer til stykket?! Eller luller vi os ind i en illusion om, at vi alle helst skal være ens og passe i kasser. På den måde flyder tingene ligesom lidt lettere. Jeg husker tydeligt den massive reaktion, som kom, da jeg besluttede at hoppede ud af skabet som hjemmegående mor. Både negative og positiv. Heldigvis langt mere af det sidste. Men jeg tog også det negative ind og jeg lod det gnave og påvirke mig, selvom jeg ikke burde lade det. For lyttede jeg til mig,...