Nu med huset fuld af kyssesyge!

Så fløj tiden fra mig igen og der har været lidt tid uden personlige indlæg. Dem, som jeg faktisk holder allermest af at skrive. Men også dem, som kræver lidt mere af mig og derfor sommetider bliver skulket en smule. Siden søndag har min søster og hendes kæreste været på besøg hos os, her i Vilnius. Jeg nyder at bruge tid med hende. Vi sås ofte i DK, så det med at være langt fra hinanden kan godt være svært. Heldigvis er vi gode til at ringe sammen og til at facetime! Desværre har børnene været syge siden fredag sidste uge, så det har været lidt sløjt med aktiviteter. Igår tog vi så til lægen, da feberen blot blev højere...

Skulle vi ikke snakke lidt om #ladyboss

Noget der jævnlig sker her i Vilnius er, at jeg føler forskellen imellem mænd og kvinder. Ikke hver dag, ikke engang hver uge, men jævnligt. Det er ikke noget, som der tales højt om. Det viser sig f.eks. ved et møde, hvor der gives hånd til alle (mænd) og ikke mig (kvinde). Ja, ja tænker du måske. Det gjorde jeg også til en start. Men måden hvorpå det sker, hvor den manglende hånd efterfølges af en ignorering af ens blotte tilstedeværelse, gør at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at det skyldes mit køn. Det skyldes, at jeg er kvinde. Egentligt så genere det mig ikke. Jeg kender mit eget værd og skulle andre undervurdere det på grund...

Status på Vilnius

Måske er det ved at være tid til en lille status på, hvordan det går her i Vilnius?? Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det var drøn hårdt, at skulle tilbage efter vores besøg i Danmark. Det skyldes ikke, så meget at lejere havde ødelagt vores hus, men ligeså meget, at jeg simpelthen synes, at det var svært at rejse fra både familie og hus igen. Jeg følte mig splittet og stresset ved tanken og det samme gjorde børnene. Jeg tror simpelthen, at det var for tidligt med en tur “hjem”. Nu, hvor vi er tilbage, så går det godt. Vi er ved at finde balance og rytme i vores nye hverdag. Vi møder nye mennesker...

Jeg sagde sgu da ja..

Idag fylder jeg 34 år og morgenen startede med sang og gaver på sengekanten. Og minsandten om Dan ikke smed et frieri i puljen. Sammen med vores tre skønner piger friede han. Så sad jeg der med krøllet hår, morgenånde iført mine donut natbukser og følte mig som verdens heldigste kvinde. Jeg sagde selvfølgelig ja. Igen, må jeg jo hellere tilføje. For vi har jo været gift en gang før. Dette bliver forhåbentlig sidste gang for vores vedkommende.. Haha 😛 Altså hvis det ikke lige skulle være for at forny løfterne engang senere hen. Det synes jeg er ret romantisk. Men spøg til siden, så glæder jeg mig allerede helt vildt til vores bryllup. Sidste gang blev vi viet på...

Skal vi ha’ flere børn?!

Jeg vil ikke lyve. Tanken om flere børn har aldrig rigtig sluppet mig. Jo, måske engang imellem, da jeg for en kort stund, var alene-mor. Men ellers ikke. Engang ville jeg ha’ svoret, at jeg aldrig skulle ha’ børn – nu har jeg åbenbart svært ved at finde proppen 😛 Egentlig sagde jeg også, at jeg ikke ville ha’ børn efter de 30. Det bestemte bette måsen, at jeg godt kunne pakke væk. Hun kom 3 dage efter min 30 års fødseldag. Det griner vi en del af herhjemme. På en eller anden matcher det også totalt hendes personlighed! Men hvornår er man egentlig for gammel til at få børn? Mest af alt er det vel en følelse indeni? Jeg...