2018

Et nyt år ligger for vores fødder. Nye oplevelser og endnu mere fokus på familieliv end det foregående år. Nu er vi jo 5 på adressen igen og med det følger lidt ændringer i vores prioriteringer og hvad der er muligt. Jeg har ikke en frygteligt masse filosofisk at lire af. Jeg glæder mig blot til at tage hul på det nye år og hvis jeg skal være helt ærlig, også salat. Min krop hungre ligefrem efter grønsager og farverig mad. Det er muligvis et tegn på, at jeg endnu engang er faldet i decemberfælden med alt for meget chokolade og fed mad kulør løst mad. Men som vanligt kurere det sig selv med en umådelig trang til grønt. Og en...

Året som gik – op & nedturer

På mange måder har det været et noget mindre begivenhedsrigt år, end det forrige, hvor jeg både blev skilt, mistede min højtelsket farmor og jeg fandt sammen med Dan igen. Men hånden på hjertet, så gør det mig bestemt ikke noget at drama niveauet er skruet drastisk ned. I øvrigt tror jeg egentligt først at det med at have fundet sammen igen først var noget jeg skrev om måneder senere end det reeelt skete. Måske faktisk først i år. Men egentlig var det allerede i julen sidste år, at vi fik øjnene op for hinanden igen. Den historie skylder jeg vist stadig. For hvordan går man fra den ene yderlighed til den anden. Det er jeg i hvert fald ofte...

Forresten da også #34

Er der altså stadig liv i mig. Vi er blot ualmindelig meget ramt af sygdom i vores lille familie. Mest børnene. På skift. Men her til aften gik alle tre i seng uden feber. Jeg krydser fingre for, at vi vågner på samme maner i morgen tidlig. er jeg vildt ærgelig over, at jeg måtte aflyse min body-sds aftale i går. Havde glædet mig afsindigt til at få løsnet op i kroppens følelses spændinger og reaktioner. Men jeg har altså en tid igen i næste uge. Igen krydser jeg fingre for feber-fri børn. Arbejder jeg på min bachelor. Jeg satser på, at være færdig inden jul. Som i inden d. 22, hvor vi hopper på flyet mod Litauen, for at...

Hånden op, hvis du er den perfekte rollemodel..

Igår pyntede vi juletræet. Vi brugte dagen hjemme, børnene og jeg, da vi igen var feberramte. I løbet af formiddagen ringede postmanden på. Det var vores nye juletræ. Vi satte træet op og blev enige om at pynte det, når deres far kom hjem. Egentlig ved jeg jo godt, at at er super svært for dem at være tålmodige, og vente, når først katten er ude af sækken. Det medførte en del spørgsmål i løbet af dagen og udviklede sig til en irriteret mor, der vist havde glemt hendes rummelighed et andet sted. I hvert fald fik jeg sagt noget med, at vi slet ikke skulle pynte juletræ, hvis de blev ved med at plage. Måske ikke mit pæneste øjeblik, men...

Min usikkerhed er afhængig af materialisme

Den seneste tid har jeg tænkt en del over mig selv og mine materialiske vaner. For dem har jeg bestemt. Også flere end jeg allerhelst vil være ved. Jeg har tænkt en del over hvorfor og er ligesom kommet frem til, at noget tildels skyldes min indre stemme og følelse af aldrig at være god nok. Jeg forsøger at fylde et tomrum med noget, som egentligt også er tomt. Som giver et hurtigt rus, men egentlig aldrig dækker det egentlige behov. Jeg ved ikke om det overhovedet giver nogen mening og egentlig synes jeg også det bliver ret personligt og derfor følsomt for mig. Jeg føler lidt, at jeg blotter mit inderste, når jeg skriver, at jeg ikke føler mig...