vaniljestang – Nanna Pretzmann

Et hidsigt spektakel som sin mor

“Du minder om din mor” er en sætning vores ældste datter forholdsvis ofte må trækkes med. Og det er altså ikke møntet på udseende, men ren og skær personlighedstræk. Bevares barnet er da helt sin egen, præcis som hendes mor er det. Men jeg må nu nok alligevel sande, at der er noget om snakken. Hun er nemlig præcis lige så stædig og damp-ud-ad-ørene hidsig, som sin mor. Vi kan begge råbe misundesværdigt højt og trampe afsindigt hårdt i gulvet i arrigskab. Heldigvis er det mest af det ene hankøn i huset. Vi er nemlig enormt bevidste og meget enige om, at vi aldrig nogensinde tager fejl om noget som helst. Og gør vi det, så indrømmer vi det aldrig,...

Nogen græd ved frisøren

Og når jeg siger nogen, så mener jeg selvfølgelig mig. For ja, jeg græd, da jeg var ved frisøren i torsdags. Fordi jeg hadede mit nye hår og hvor mørkt det var. Eller måske græd jeg mest over bristede drømme – i hvert fald var det en noget uventet reaktion fra min side, som muligvis også har lidt at gøre med en negativ test og lidt for mange hormoner, som suser rundt i kroppen. Men fred være med det. Når tårene kommer, så kommer de. Sluserne åbnede iøvrigt igen, da jeg kom hjem og Dan skulle se mit nye hår. Jeg kastede mig ganske dramatisk i favnen på ham, da han komplimenterede mig, og græd salte tåre i stride strømme!...

Når man bare ikke gider se tante rød

Så kom hun. Hende, som vi håbede hverken at se eller høre noget fra i hvert fald de næste 9 måneder. Men sådan skulle det ikke gå. Selvom hun ikke ligefrem var inviteret til festen, så bragede hun ind ad døren igår uden hensyn til de braste drømme hun havde med i hånden. Tiltrods for, at jeg i de tidlige morgentimer havde testet og faktisk fik en spøgelses positiv. Du ved, en af dem, med en meget, meget svag positiv, men altså en positiv streg! Det var selvfølgelig alt for tidligt, at teste. Men testmonsteret fik det bedst af mig, som sædvanligt. Faktisk testede jeg også dagen før, hvor testen også havde en svag positiv streg. Men jeg har temmeligt...

En kæreste tatovering

Jeg har altid svoret, at det der med en kæreste tatovering, det var bare ikke mig! Men med så meget andet, så har man vel et standpunkt til man tager et nyt 😉 Efter 12 år, 3 børn og et forlist ægteskab, så følte vi os nemlig lige pludselig klar til at smide os under nålen sammen. Man kan vel på dette stadie i vores forhold konkludere, at vi kender risikoen, for at gå fra hinanden og stå tilbage med en halv avokado (you’ll get it later). Der har vi jo stået – altså bare uden tatoveringen. Men ikke desto mindre, så tror vi på os og livet er sgu nogle gange for kort til alle de bekymringer man kan...

Jeg har grædt, råbt og været urimelig

Jeg har grædt, råbt, været urimelig og haft pænt ondt af mig selv! Jeg kan ikke helt forklare hvor det kommer fra. Besøget hos fertilitetsklinikken idag gik godt og jeg gror æg, som blev jeg betalt for det!  Men alligevel er jeg max presset og føler virkelig hele følelsesregisteret. Hele processen er så skide følsom og ganget med alle de ekstra hormoner, som pt bor i min krop, så har vi vist det man kalder en sprængfarlig cocktail gående løs! Om det er tårer eller vrede, som kommer vides i øvrigt aldrig og kan vist ej heller forudsiges, da min sindstemning kan vende på cirka 2 og et halvt sekund. FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM Det er cirka 5 1/2 år...