Hjemmelavede kræmmerhuse med is, guf og jordbær

Indeholder affliate links
Lækkert sommervejr betyder is i lange baner. I hvert fald her i husstanden. For første gang har vi prøvet at lave vores egne vafler. Vi har ingen kræmmerhusjern (købes HER), men de kan altså snildt laves i ovnen, men så mangler man selvfølgelig mønstret 🙂 Mønstret overlevede vi også uden, om end det næsten ikke er til at undvære. Vi brugte flaskehalse til at lave kræmmerhusene, men jeg har set smarte kræmmerhus forme HER, som burde lette arbejdet en smule. Jeg synes i hvert fald det krævede lidt fingersnille at lave kræmmerhusene.
Da kræmmerhusene var færdige serverede vi dem med vaniljeis, hjemmelavet guf (opskrift HER), jordbær og chokoladesauce. Der var så varmt, at vaflen var ved at smelte for mig inden jeg fik taget billeder 😛

Antal personer |
6-8 kræmmerhuse
|
- 50 gram smør
- 50 gram rørsukker
- 50 gram mel
- 2 stk æggehvider
- En smule koldt vand
Ingredienser
|
![]() |
- Smelt smørret, køl lidt af og miks med sukker og mel. Pisk æggehviderne stive og kom dem og en smule koldt vand i dejen. Dejen skal være så tynd, at den let kan smøres ud. Tag en bradepande, kom bagepapir på og lav cirka 4 per plade i størrelsen 10 x 15. Brug cirka 1 1/2 spsk dej. Bages i almindelig ovn på 180 grader i cirka 4-5 minutter. Tag en ud ad gangen, rul og sæt i en flaskehals til det stivner.
Find også opskrift på // Hjemmelavet guf // hjemmelavede skumfiduser // hindbærdrøm – mandelbund med hindbærskum og friske hindbær // Toffifee cheesecake // One Pot Pasta – aftensmad på 10 minutter // Hvidløgsflutes //
Ingen kommentarer endnu