I gang med sidste del af min uddannelse & eksamens angst

img_8288 Kan i huske, at jeg for flere måneder siden skrev, at jeg ville tage sidste del af min pædagoguddannelse? Altså de to eksamener jeg reelt mangler, for at kunne kalde mig pædagog. Det er nemlig kun pædagogik og bachelor jeg mangler. Det viste sig, at det åbenbart ikke skulle være helt så nemt, at komme i gang. Eller jeg kunne i hvert fald ikke starte lige med det samme, som jeg ellers først var blevet fortalt. Men for 14 dage siden havde jeg altså min første dag. Jeg har fået lov at tage uddannelsen på gammel maner. Den er nemlig siden blevet ændret et par gange. Det betyder egentlig bare at jeg gør det solo med hjælp fra en vejleder og altså ikke har decideret undervisning. Det er en smule underligt, at være tilbage på skolebænken. Jeg kan mærke, at det er længe siden jeg har åbnet en bog med pædagogiske teorier. Men til gengæld er jeg ret sikker på, at jeg i dag ville blive en bedre pædagog end for 6 år siden. Jeg har udviklet mig meget, er modnet og er generelt et helt andet sted i mit liv end dengang. Et bedre sted. Et sted, hvor jeg hviler mere i mig selv og troen på mig vokser hver dag. Jeg er langt mere empatisk og omsorgsfuld. Ikke, at jeg ikke var det før. Men de sider af mig er klart vokset sammen med moderskabet. En ting, som til gengæld ikke er blevet bedre med alderen er min frygt for eksamener. Jeg får hjertebanken og kvalme bare ved at tænke på det. Engang synes jeg egentlig, at den slags gik ok, men frygten er ligesom bare vokset med alderen. Jeg tror egentlig det har noget at gøre med min frygt for ikke at være god nok. At fejle. Det tossede i det er jo, at jeg ved jeg godt kan. Men min egen usikkerhed spænder ben for mig og gør det enormt svært at præstere. Jeg får hjertebanken, svedige håndflader og en trang til at kaste op vælter ind over mig. Det er enormt ubehageligt og spænder jo egentlig ben for mig, i og med jeg derfor også kryber udenom. Egentlig slet ikke har lyst til at læse noget som kræver en mundtlig eksamen. En skriftlig eksamen tager jeg gerne hver dag. Det rører mig slet ikke. Underligt ikke?! Mon nogen af jer har haft det på samme måde? Og finder der mon en slags hjælp?