Fredagskagen: opskrift på en klassisk dagmartærte

Dagmartærte opskriftDagmartærte opskrift påDagmartærte opskrift Nu har jeg efterhånden slækket på fredagskagen i et par uger, men i sidste uge tog jeg mig atter sammen og bagte kager, så det sprøjtede. Det tager altid lidt tid at bakse med opskrifter, rette til, forsøge igen og ikke mindst at få taget billeder og renskrive noter. Det kommer i hvert fald stadig bag på mig, hvor længe jeg kan nørde med den slags.

Opskrift på dagmartærte

Dagmartærte bund 25 gram gær 1 dl lunken mælk 50 gram blødt smør 1 spsk rørsukker 1 tsk kardemomme 1/4 tsk salt 2 æg Cirka 6 dl hvedemel 1/2 æg til pensling   Vaniljecreme 4 dl sødmælk 1 dl rørsukker 1 æggeblomme 1 vaniljestang 2 spsk maizena majsstivelse   Remonce 100 gram blødt smør 2 dl rørsukker (evt. farin) 2 spsk kanel   Pynt: Glasur - laves af flormelis og vand. Ved brun glasur tilsættes en smule ægte kakao.     Step 1: lav dejen Rør gæren ud i det lune mælk. Husk at mælken ikke må være for varm, da den så kan dræbe gæren. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt igennem. Lad hæve en god time. Imens kan du bikse vaniljecreme og remoncen sammen.   Step 2: lav vaniljecreme Skrab vaniljekorn ud. Sukker, vaniljekorn samt maizena piskes sammen med ca 1 dl mælk. Til sidst piskes æggeblommen i. Varm de resterende 3 dl mælk op, eventuelt med den tomme vaniljestang. Når mælken koger tilsættes de andre ingredienser. Lad cremen koge igennem ganske kort. Du kan mærke at den tykner. Hæld i en kold skål og afkøl inden brug   Step 3: lav remonce De tre ingredienser rører godt sammen.   Step 4: saml Dagmartærten Tag 1/3 af dejen fra til bund. Find en springform med en diameter på 26cm og rul en cirkel stor nok til, at den kan presses 1-2 cm op ad bunden. Smør lidt vaniljecreme på bunden og fordel små klatter af remonce. Resten gemmes til sneglene. Resten af dejen rulles ud på et meldrysset bord. En firkant på cirka 30 x 40 cm. Kom først remonce på dejen og ovenpå vaniljecreme. Rul sammen på den lange led og skær snegle på cirka 3-4 cm bredte. Det giver cirka 10-12 snegle. Kom sneglene i springformen og tryk dem flade. Fordel med en smule plads imellem. De skal nok hæve op og mødes. Dagmartærte Lad efterhæve i cirka 20 minutter. Pensl med æg. Bages ved 200 grader (alm ovn) i cirka 25-30 minutter. Dagmartærte

~~ Kähler fad & tekande ~~

Dagmartærte opskrift Find opskrift på // Toffifee cheesecake // Oreo/hindbær cheesecake // Brownie med karamel // Flødebolle brownie // Black magic chokoladekage // Snickerskage //