Fredagskagen: Påske fuglereder af marengs

fuglereder af marengs Fuglereder af marengsfuglereder af marengs Ingen påske uden en lille påskekage. Fuglereder er simpelthen så hurtige og lette at lave, men ligner en million, når de er pyntet med påskeæg og bær. Så savner du en let dessert til påskebordet er fuglereder af marengs altså et godt bud. Den hvide chokolade, lime og hindbær passer enormt godt sammen og smagen er altså også i top. Men du på udkig efter chokoladekage er denne et godt bud og skal det være lidt sjovt, er muffinfårene her et friskt indslag. Påskeæggene, som jeg har brugt er købt i Tiger. De har en fin marmoreret overflade, som får dem til at ligne fugleæg i fine pastelfarver. Jeg har tidligere købt lignende æg i Føtex, dog dyrere hvis jeg husker rigtigt.

Opskrift på påske fuglereder af marengs med hindbær/lime skum

5 store eller 10 små fuglereder

Fuglereder

4 æggehvider 1 dl sukker 100 gram hakket hvid chokolade 50 gram grofthakkede mandler 1/2 tsk vaniljesukker  

Fyld:

200 gram mascarpone 2 1/2 dl fløde 125 gram friske hindbær 1 spsk flormelis Kornene fra en vaniljestang Skallen fra 1/2-1 øko lime - smag til (gem lidt til pynt)  

Pynt:

Påskeæg Bær Spiselige blomster   Først laver du fuglerederne. Pisk æggehviderne stive. Du skal kunne vende skålen på hovedet uden at hviderne falder ud. Tilsæt sukker og vaniljesukker lidt efter, imens du pisker. Marengsen bliver sej, når den er pisket godt igennem. Vend chokoladen i. Fordel marengsen på en bageplade med bagepapir. Jeg sætter dem bare med en ske, men en tyl kan også bruges. Drys med mandler. Bages ved 125 grader (alm ovn) i cirka 50-60 minutter. Fuglereder af marengs Imens kan du forberede mascarpone cremen. Kom alle ingredienserne i en skål og pisk til en skum. Smag til med lime skal. Når marengs fuglerederne er bagt færdigt skal de køles af, inden du pynter. Hindbær/lime skummet fordeles med en ske eller en tyl. Jeg har brugt en stjernetyl. Pynt med påskeæg, bær og spiselige blomster. Fuglereder af marengs

^^ Fuglerederne blev serveret på et Kähler kagefad med en Kähler kagespade ^^

fuglereder Find også opskrift på // Black magic chokoladekage med saltet karamel creme // Toffifee cheesecake // Påskekage // Muffin får // Kanelsneglekage // Drage æg //