Skal vi ha’ flere børn?!

Jeg vil ikke lyve. Tanken om flere børn har aldrig rigtig sluppet mig. Jo, måske engang imellem, da jeg for en kort stund, var alene-mor. Men ellers ikke. Engang ville jeg ha' svoret, at jeg aldrig skulle ha' børn - nu har jeg åbenbart svært ved at finde proppen :P Egentlig sagde jeg også, at jeg ikke ville ha' børn efter de 30. Det bestemte bette måsen, at jeg godt kunne pakke væk. Hun kom 3 dage efter min 30 års fødseldag. Det griner vi en del af herhjemme. På en eller anden matcher det også totalt hendes personlighed! Men hvornår er man egentlig for gammel til at få børn? Mest af alt er det vel en følelse indeni? Jeg har aldrig nået det punkt, hvor jeg vidste, at vi havde fået de børn vi skulle have. Det synes jeg mange taler om. At de ved med sig selv, at de simpelthen ikke har lysten til flere børn. Jeg er nærmere bange for, at fortryde, at vi ikke fik flere. Men lige om hjørnet venter også min 34 års fødselsdag og jeg føler lidt, at det er ved at være for sent. Vores familie er fantastisk. Ingen tvivl. Og med vores udfordringer, er vi jo ovenud heldige, allerede at have tre. Så presser jeg citronen, når jeg ikke helt er klar til at lukke snakken om familieforøgelse?? Jeg synes oprigtigt, at det er svært. Tvillingerne og deres søster er blevet store. De er langt hen ad vejen selvhjulpne. De sover om natten. Og livet er generelt lidt lettere end det var for blot et par år siden. Vi er nået ud på den anden side. Sammen. Aldersforskellen er perfekt imellem dem vi har - 6 og 4 år. De er et lille trekløver og har det fantastisk sammen. En lille ny ville være næsten 5 år yngre - skulle jeg blive gravid imorgen. Det synes jeg er meget? Men er det for meget? Og har vi lysten til at starte helt forfra, når det kommer til stykket? Jeg fortæller mig selv alle grundene til hvorfor vi ikke skal ha' flere. Men hvorfor føler jeg så stadig et stik i hjertet, når jeg tænker på, at det er slut med børn?