Skulle vi ikke snakke lidt om #ladyboss

Noget der jævnlig sker her i Vilnius er, at jeg føler forskellen imellem mænd og kvinder. Ikke hver dag, ikke engang hver uge, men jævnligt. Det er ikke noget, som der tales højt om. Det viser sig f.eks. ved et møde, hvor der gives hånd til alle (mænd) og ikke mig (kvinde). Ja, ja tænker du måske. Det gjorde jeg også til en start. Men måden hvorpå det sker, hvor den manglende hånd efterfølges af en ignorering af ens blotte tilstedeværelse, gør at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at det skyldes mit køn. Det skyldes, at jeg er kvinde. Egentligt så genere det mig ikke. Jeg kender mit eget værd og skulle andre undervurdere det på grund af mit køn, så har de problemet - ikke mig. Faktisk giver det mig allermest lyst til, at ryste på hovedet. Fordi det er dybt latterligt, forstokket og forældet. Og så priser jeg mig lykkelig for, at min verden er større end det. At jeg oprigtigt synes at mænd og kvinder er ligeværdige. Ikke lige, fordi det tror jeg aldrig, at vi kan blive. Vi er to forskellige køn og for at generalisere lidt, så har vi forskellige kompetencer. Vi tænker og agere forskelligt - os mænd og kvinder. Selvfølgelig kan alle ikke skæres over den kam. Men grundlæggende tror og mener jeg, at mænd og kvinder ikke kan og skal være lige - men ligeværdige. Og at vi burde omfavne hinandens forskelligheder, istedet for at køre med damptromle henover dem, for at gøre os alle lige. Eller banke hinanden i hovedet, fordi det ene køn er bedre end det andet. En tendens jeg længe har bemærket er alt det her med #Ladyboss og “the future is female” i feminismens ånd. I get it - kvinder er fandme sparkeme seje (ligesom mænd i øvrigt også er det), men jeg oplever at tendensen er, at hylde kvinder nu, på bekostning af mænd. Og så er kvinder jo ikke et hak bedre, end de der tossede mænd, som gemmer hænderne væk og lader, som om, man ikke er tilstede?! Er det bare mig..?! Jeg forstår det med at hylde seje kvinder og jeg er slet ikke hellig. Med andre ord - jeg gør det også. Jeg tænker blot, at når det er den anden vej rundt, så bliver "vi" sure, fordi det er mænd. Well, det er en svær snak, netop fordi det er så let at generalisere og træde andre over tæerne med sine holdninger. Men i min optik er fremtiden jo ikke female, men ligeværdig. Det vil sige hverken det ene eller andet køn, men begge køn. Vi kan alligevel ikke så godt undvære hinanden, hvis vi skal viderefører generationerne! Hvad tænker du?