DIY: Sådan laver du et æg af gips




DIY: sådan laver du gips æg
Det er simpelt og let selv at lave æg af gips. Faktisk også en del lettere end jeg umiddelbart troede, men heldigvis kan det også gå den vej nogle gange ;)Det skal du bruge til at lave gips æg
Start med at skære den ene plastikflaske over, således du får en tragt. Det gør processen med at få gips ned i flaske to en smule lettere. Tag en kop gips og en halv kop vand, kom begge dele i flasken via tragten. Ryst godt. Tag en ballon. Pust den op og sæt den på munden af flasken. Hæld gipsen ned i ballonen. Forsigtigt, så ballonen ikke springer. Bind en knude på ballonen. Herefter skal ballonen bevæges i cirka 5-10 minutter. Sætter du den for tidligt fra dig, løber gipsen i bunden af ballonen og du får ikke et æg. Når gipsen begynder at stivne sætter du ballonen fra dig. Lad den tørre et par timer inden du forsigtigt tager ballonen af. Voila et styks pynte æg af gips. Hvis du ligesom jeg har det lidt svært med skrevne guides, så har jeg lavet en lille video guide nedenfor. Bær over med nattøj og morgenhår. I får den meget naturlige version af mig og ungerne i den her. Haha.Følg også med på pinterest & Instagram
Find også // Ideer til pynt og bordkort til julebordet //Ris a la mande kage // Juletræ af butterdej // Jule cheesecake //