Verdens bedste hvidløgsflutes med mozzarella & feta

hvidløgsflutes med ost og feta Igår var stor bage dag herhjemme, så de følgende dage vil jeg smide et par opskrifter eller tre op. Jeg forbereder nytår for os. Den står blandt andet på skønne og farverige alkoholfri cocktails til ungerne, tapas og og en lækker dessert bestående af cheesecake med champagnegele og jordbær. Den opskrift kommer også op hurtigst muligt. Følg endelig med HER, hvis du er interesseret i at få direkte besked, når der er nyt på bloggen :)

Opskrift på hvidløgsflutes med mozzarella og feta

4 hvidløgsflutes 25 gram gær 3 spsk olie 5 dl vand 1 tsk honning 2 tsk salt 200 gram durummel Cirka 500 gram hvedemel   Fyld 150 gram blødt smør 3 fed hvidløg, presset 1 god håndfuld finthakket persille 1 mozzarella bøf á 125 gram skåret i små stykker 100 gram smuldret feta   Rør gæren ud i det lunkne vand. Pas på vandet ikke er for varmt - det dræber gæren, således at dejen ikke hæver op. Kom de resterende ingredienserne i, på nær hvedemelet. Hvedemelet kommer du i, lidt efter lidt til dejen er mættet. Det er bedre at bruge lidt for lidt, end lidt for meget. Nu ælter du dejen grundigt og længe. Herefter skal dejen hæve under klæde, i minimum halvanden time, på køkkenbordet. Imens forbereder du fyldet, som blot skal røres grundigt sammen - pånær feta og mozzarella. Feta smuldres og mozzarella bøffen skæres i mindre stykker Drys mel på bordet. Del dejen i fire med en pizzaskære. Hver del trækkes ud til en firkant. Fordel 1/4 af fyldet på hver dejstykke. Drys feta og mozzarella over stykkerne. Rul til en pølse på den lange led. Skær igennem med pizzaskære (på nær et par centimeter) og drej de to pølser om hinanden. Lad “mønstret” vende opad og træk det gerne lidt ud, så mønstret bliver tydeligere. Se billeder nedenfor.

> FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM <<

hvidløgsflutes med mozzarella og feta
Lad efterhæve en times tid. Bages cirka 15-20 minutter ved 225 grader (alm ovn). Kan med fordel fryses. hvidløgsflutes med mozzarella og feta Find også opskrift på // Verdens bedste hvidløgsflutes // Hvidløgsstjerne med ost // Møllehjul af ostebomber // Spinat sandwich brød // Rødbede boller // Italienske flutes //