Fertilitetsbehandling #dueraldrigalene

I går oprettede jeg Facebook gruppen "Fertilitetsbehandling #dueraldrigalene". Da jeg delte vores ønske om, at udvide familien og at det kræver hjælp, gik min indbakke bananas. Og shit der er mange af jer i samme båd eller som har været i sammen båd. På et eller andet tidspunkt gik det op, for mig, at vi burde starte et fælleskab. Et sted, hvor vi kan dele de svære ting. Men også et sted, hvor der er plads til de dejlige ting. Og alt det midt imellem. Spørgsmål, tanker, tips og fif. Måske kender du en fantastisk akupunktør og jeg kunne dele noget helt andet. Jeg ville ønske, at jeg havde haft den mulighed helt tilbage, da vi første trådte ind i fertilitetsverdenen. Men jeg ledte faktisk ikke engang efter det. Gik blot med alt sorgen indvendigt og det er ikke sundt. Jeg følte mig så ensom. Som det eneste menneske i verden, som sørgede! Men det var jeg jo slet, slet ikke. Der findes mange andre, som mig. Det er bare lidt et tabu, at snakke om. Totalt fjollet! Og jeg synes stadig, efter at have lært fertilitetsverdenen og mig selv en del bedre at kende, at det ville være rart, at dele mine tanker med nogle, som bare forstår. Måske endda mødes? Hvem ved hvad der kunne komme ud af sådan en gruppe. #dueraldrigalene er tyvstjålet fra fantastiske Helse Mathilde, som har startet gruppen "Find en veninde #dueraldrigalene. Hvis du spørger mig, en helt fantatisk skøn ide!! Hvis du ikke allerede læser med hos Mathilde, så vil jeg klart anbefale dig at smutte forbi. Jeg kender hende overhovedet ikke fra andet en blog og Instagram, men jeg blev oprigtigt glad helt ind i hjertet, da hun for nyligt fandt kærligheden! Det kan være gruppen flopper totalt, men du giver det i hvert fald ikke en chance, hvis du ikke smutter forbi.