Testmonsteret er tilbage...

Jeg havde lovet mig selv, at denne gang ville jeg ikke teste før testdagen. Men det løfte til mig selv, har jeg så allerede brudt.. 3 gange.. Ej men altså! I øvrigt var alle tre negative. Det gør mig ret modløs, men behøver jo altså slet ikke at betyde, at det ikke er lykkedes. For det er stadig tidligt. Og netop grunden til, at jeg havde lovet mig selv, at lade testmonsteret blive i skabet denne gang. Men man har vel et standpunkt til man tager et nyt. Eller ønsket om en graviditet gør en halv kuk. Det med at teste tidligt har jeg gjort i hvert eneste forsøg vi har haft. Og da jeg blev gravid med tvillingerne og lillesøster testede jeg positiv en uge før testdag. Hvilket betyder, at jeg burde teste positiv nu, hvis det skulle være, som det “plejer”. Men det betyder altså også, at det imellem graviditerne med tvillingerne og lillesøster lykkedes mig at fange en bio. En graviditet, som går til grunde meget, meget tidligt. Og det er sgu ikke sjovt, at nå at føle glæden og lykken over at det lykkedes, for herefter at se det hele forsvinde for næsen af en. Efter det skulle man jo tro, at fornuften kunne sejre og at man stoppede med alt det testeri. Men ak nej. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Hele processen har været hård denne gang synes jeg. Jeg har aldrig tidligere prøvet et stimuleret fryseforsøg. Tidligere har vi brugt min naturlige cyklus i fryseforsøg. Men denne gang har det været en kombination af Estrofem og Crione, hvilket gjorde at jeg havde graviditetssymptomer allerede inden ægget overhovedet var lagt op i sin hule. Det fucker på mange måder med psyken. Den massive kvalme, trætheden og ønsket om en graviditet i en stor cocktail. Det tog lidt røven på mig, og følelsen af modløshed har fulgt mig tæt. Og det ligner ikke mig, at ha’ det sådan. At være pessimistisk og negativt indstillet til alting. Dan har virkelig været den, som har båret positiviteten, troen og håbet i denne omgang. Egentlig havde jeg også bestemt, at jeg ikke ville dele mere før jeg kendte svaret på om det lykkedes eller ej. Men jeg har tænkt en del over det. Og for mig er ventetiden noget af det sværeste ved fertilitetsbehandling, så den del får i altså også med. Og nu ved i også, at jeg er et testmonster, også selvom jeg prøver ikke at være det!