One pot pasta med kylling & fløde

One pot pasta med kylling og fløde I en lang periode havde jeg fuldstændig glemt min kærlighed til one pot pasta retter, men for nyligt genoptog jeg forholdet. Det er nemlig så afsindigt let og lækkert. Nærmest ingen opvask, en ret, som nærmest passer sig selv og så er det ovenikøbet en rigtig god måde, at få brugt resterne i køleskabet på. Kyllinge kødet i denne one pot pasta med kylling og fløde kan således sagtens undlades eller erstattes med noget helt andet - alt efter hvad du lige har i køleskabet. Vi havde en rest kylling, som jeg blot serverede til. Men laks kunne f.eks. også passe godt til. Vi er to voksne og tre børn og denne portion er der gerne en lille rest af, når vi servere med gnavegrønt og en rest kød.

Opskrift på one pot pasta med kylling og fløde

Det skal du bruge til one pot pasta med kylling og fløde:
1 finthakket løg 3 fed fint hakket hvidløgsfed 1 sjat olie 1 bouillonterning 8 dl vand 4 dl fløde 500 gram spaghetti (jeg har brugt sløjfer) En smule citronsaft Salt & peber 50 gram revet parmesan Eventuelt en rest kylling

>> Find også opskriften på taco tærte <<


Sådan laver du one pot pasta med kylling og fløde
Tag en gryde, kom olien i og varm op. Tilsæt løg og hvidløg og svits. Herefter kommes vand, fløde, bouillonterning og spaghetti i. Kom låg på indtil retten koger. Når retten koger tages låget af og du lader det simre i 10 minutter. Rør rundt engang imellem. Smag til med citronsaft, salt og peber. Når de 10 minutter er gået er væsken kogt helt ind og du har en cremet lækker pastaret. Tilsæt osten, rør rundt og server.

FØLG MED PÅ INSTAGRAM


One pot pasta med kylling og fløde Find også opskriften på // One pot pasta med kødsauce // One pot pasta med ærter og asparges // One pot lasagne // One pot pasta med broccoli // One pot chessy taco // Taco tærte //