Hindbærtærte med konditorcreme

hindbærtærte med konditorcremehindbærtærte med konditorcreme Projekt nye vinduer har fyldt en del herhjemme og når man er så heldig, at få hjælp til processen, er det mindste man kan gøre da at bikse en lækker hindbærtærte sammen. Den her er altid et hit. Desværre fik jeg ikke pisket fløden ordentlig - jeg havde vist lidt for travlt, så konditorcremen blev lidt flydende. Men frygt ej, så længe du koger vaniljecremen godt tyk og husker at piske fløde til flødeskum, så får du ikke samme "problem". Problemet er i øvrigt kun visuelt. Smagen er lige i skabet.

Opskrift på hindbærtærte med konditorcreme

Cirka 8 personer Mørdej: 5 dl hvedemel 100 gram smør 1 dl flormelis 1 æg   Mazarinmasse: 100 gram pistacienødder 100 gram marcipan 1 1/2 dl rørsukker 100 gram smør 2 æg   Vaniljecreme 2 dl sødmælk 1/2 dl rørsukker 2 æggeblomme 1 vaniljestang 2 spsk maizena majsstivelse 2 dl fløde   Det skal du også bruge
: 100 gram mørk chokolade 2 bakker hindbær Tærtefad med diameter på cirka 25cm   Step 1: mørdejen Smulder smørret i hvedemelen indtil det er uden klumper. Tilsæt flormelis samt æg og saml dejen. Rul til en kugle og stil på køl i minimum en halv time.   Step 2: mazarinmassen  Hak pistanicenødder - jeg bruger en minihakker. Skær marcipanen i små stykker og ælt det godt sammen med rørsukker. Brug eventuelt en elpisker. Tilsæt smør, æg og pistacienøddemelet og pisk godt sammen.   Step 3: bag hindbærtærte Tænd ovnen på 200 grader (alm). Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den ud på et meldrysset bord. Den kan godt klistre lidt. Jo kolderen den er, jo lettere er den at rulle ud. Kom dejen over tærtefadet. Jeg brugte et med en diamanter på 25cm. Fordel mazarinmassen over mørdejen. Kom herefter i midten af ovnen og bag indtil gylden. Cirka 15-20 minutter. Min fik 18 minutter. Lad tærten køle inden næste step.

FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM


Step 4: lav konditorcreme Skrab vaniljekorn ud. Sukker, vaniljekorn samt maizena piskes sammen med ca 1 dl mælk. Til sidst piskes æggeblommerne i. Varm den anden halvdelen af mælken op, eventuelt med den tomme vaniljestang. Når mælken koger tilsættes de andre ingredienser. Lad cremen koge igennem ganske kort. Du kan mærke at den tykner. Hæld i en kold skål og afkøl inden næste trin. Pisk fløden til flødeskum og vend den sammen med vaniljecremen. Vupti, så har du konditorcreme.   Step 5: kom smeltet chokolade på hindbærtærte Smelt den mørke chokoladen over vandbad og fordel det ud over mazarinmassen. Kom i køleskabet indtil chokoladen er stivnet.   Step 6: saml hindbærtærte Fordel konditorcremen på tærtebunden og pynt med hindbær. hindbærtærte med konditorcreme Find også opskrift på // Drømmekage fra Brovst // Jordbærtærte // Spinatboller // Grove spinatboller // P-tærte kage //